Get fit

Vægttab og vaniljecreme-cravings

“Hva så, fuckface – er du ved at blive fit?“, tænker du! Jaaa, det hjælper da lidt på det. Altså som i “lidt”. Jeg har tabt cirka 600 gram i januar. Det er i hvert fald det vægten siger, når man har fundet det der perfekte sted på badeværelsesgulvet hvor den dumme digital-vægt står 100 procent i vater, og man endeløst har vadet op og ned på den som var det en step-maskine i fem minutter, for at se om den kan veje den samme vægt bare 2 gange i træk, og ikke svinge rundt som et digitalt epileptisk anfald.

Men det er sgu meget fint, det er jeg fint tilfreds med. Hvis jeg taber 600-700 gram hver måned i de 8 måneder op til brylluppet til august, er jeg jo fint med i mod de 5 kilos vægttab som var pejlemærket. For det var netop ikke planen at starte sådan helt massivt manisk ud, faktisk var målet for januar egentlig bare at få startet nogle gode vaner omkring træning, og så langsomt begynde at pille ved kosten. Altså maden, slap af, #meetoo-monsters.

Træningsdelen går rigtig fint. Mit mål for januar var bare at træne to gange om ugen, men nogle af ugerne har jeg trænet op til fire gange. Det er lidt blandet om jeg laver cardio eller styrketræning. Cardio kan jeg klare herhjemme eller på farten (ha!), enten ved at løbe en tur eller på min træningscykel. På cyklen kan jeg lige fortære et afsnit på Netflix i mens, og det fungerer ret godt med mit flip med at gøre minimum to ting samtidigt. Styrketræningen sker i FitnessWorld inde i Odense. Det fungerer også okay, det er dog lidt bøvlet at der er så langt (ca. 25 min kørsel). Men nu har jeg fået sådan et “all in” abonnement, så jeg kan tage f.eks. en proteindrik efter træningen. Og alene deres kakao-proteindrik er næsten det hele værd, det er fanme lige før at den lille flaske bliver en gulerod for at komme afsted. Den er garanteret søbet i sukker og andet skidt, men haps, haps, haps.

Jeg har ikke været specielt religiøs omkring kost i januar. Nærmere ateist. Jeg har spist pizza to gange, burger én gang og spist på restaurant to gange, og læg dertil et par regulære cheatdays. Faktisk, når jeg tænker over det, er det regulært mirakel at jeg overhovedet har tabt mig. Jeg besluttede mig for at det var okay med 1 cheatday om ugen, men ellers ingen slik, kage, chips, osv. i hverdagen. Men samtidig har jeg det også sådan at vi smider ikke noget ud – vi gider ikke madspild! – så jeg har gået og hapset af en marcipanklods jeg fandt efterladt fra julen. Sådan helt sølle, uden noget overtræk, nødder eller andet, bare en god anthon b marcipandej lige ned i mavsen. Fandt i samme boldgade også nogle vaniljekranse og en håndfuld fyldte chokolader, som i hvert fald var fra før 1. advent. Tog mig selv i at stå i lang tid i en kæmpe sukker craving haze, og kigge på sådan en pakke med 2 breve gammeldags vaniliecreme, som man pisker op med mælk, som i hvert har stået i skabet i et par år. Der var ikke rigtig noget at blande cremen med, jeg googlede endda om andre end mig havde prøvet at blande kagecreme med æblegrød, og jeg endte kun med at opgive mit foretagende fordi at jeg kunne høre Camilla komme hjem.

Modvægten til al den galskab har været at vi er begyndt at få Aarstidernes vegetarkasse en gang om ugen. Det fungerer faktisk udemærket. Vi får til 4 dage, men har bestilt til 3 personer, så vi har altid rester, enten til frokosten dagen efter eller en let aftensmad. Så der er næsten til en hel uge. Og jeg ville ellers have troet at jeg ville stå lidt af på det. Ikke fordi jeg er dedikeret kød-æder, jeg er bare ikke den store grøntsags-æder. Men opskrifterne er overraskende varieret, og selvom der også er nogle svipsere i mellem, så synes jeg for det meste også at det både smager og mætter virkelig godt. Der var også gået lidt for meget bolognese i vores madlavning inden da, og det er jo meget hyggeligt at være fælles om at lave retterne sammen nu. Så det kan jeg varmt anbefale. Og som jeg har svinet mit kalorieindtag på andre fronter, så gætter jeg på at det er her – udover træningen – at grundlaget for vægttabet skal findes.

Nu her i februar går det lidt bedre med cravings, og jeg er langsomt begyndt at skifte ud i de forskellige indkøb til den slanke variant. Jeg har f.eks. sværget til at min daglige café latte skal laves på sødmælk, fordi kaffen bare smager bedre og mælken bliver mere luftig og fyldig. Nu køber jeg den der latterligt dyre “latte art” mælk, fordi den har de samme egenskaber. Den har så kun en fedtprocent på 0,9 kontra sødmælkens 3,5, så fuck det at den koster tæt på 1000 kroner mere. Har købt den skide slanke ost, den skide kærgården light, den skide cola light og den skide mayo light og alle de andre smagsløse ting. For det er det jo det der gør – altså, smager af ingenting! Det LIGNER ganske vist, men det er bare som at spise en mad-attrap, rent placebo, så det føles bare lidt ligesom the real deal. Men kroppen ved godt at du fucker med den, og engang i mellem så kommer de der forpulede cravings alligevel skyllende indover dig som en monster tsunami, hvor din krop bliver et stort aggressivt hylster som lige om lidt tager livet ud af et eller andet uskyldigt, medmindre der KOMMER EN FUCKING MARS BAR TIL MIG LIGE NU!!!!!……

Men ellers går det godt.

3 kommentarer til “Vægttab og vaniljecreme-cravings”

    1. Mit kommentar-system mangler en like eller ‘heart’ funktion – for jeg blev simpelthen så glad da jeg læste den kommentar!! Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *