Generelt

Brylluppet er aflyst!

Boom! Jeg ville ønske at jeg var ude i noget clickbait galore her, men den er sgu god nok. Og nu tror jeg efterhånden det meste af venskabskredsen har hørt det, så vi kan jo lige så godt blæse det ud på internettet også. I særdeleshed fordi brylluppet jo er – var – et af omdrejningspunkterne for bloggen.

Normalt ville man jo bygge en cliff her, og lade jer hænge på den til slutningen af indlægget. Men jeg kan allerede nu afdramatisere dét som I sikkert tænker på: Camilla og jeg er stadig sammen. Lykkeligt sammen. Og vi skal stadig giftes. Bare ikke i Bordeaux. Og bare ikke til sommer.

Hvorfor Bordeaux egentlig? Ja, det er vel også lidt et tilfælde at det endte sådan. Vi havde først forestillet os et klassisk dansk kirkebryllup efterfulgt af en ligeså klassisk havefest i hvide telte hjemme på vores egen grund på Fyn. Men vi har vel alle set en film eller haft nogle venner som kan fortælle om et bryllup afholdt i udlandet, og man fornemmer lidt af den magi der er omkring det. Jeg har bare altid troet at det var langt udenfor vores rækkevidde. Men sidste forår starter en ny kollega hos Concept, og en dag i kantinen siger hun så lidt henkastet til os alle, at hendes morfar ejer et vinslot i Bordeaux, og hvis nogen vil på sommerferie dernede, så er der nogle ferieboliger på grunden man kan leje billigt. Jeg tænkte ikke videre over det, udover at det da lød fedt. Men da Camilla og jeg senere på sommeren ser et rejseprogram om netop Bordeaux, som virkelig så lækker ud, siger jeg stille til Camilla at hende den nye kollegas morfar har et vinslot i Bordeaux. Under 72 timer senere var det planlagt at brylluppet skulle foregå dér!

Chateau De Haux, billede fra ujnet.dk

Det kunne kun lade sig gøre, fordi at folk selv skulle betale deres rejse og overnatning. Vi havde omvendt så frabedt os bryllupsgaver og polterabend (siden hvornår er polterabender i øvrigt blevet så fucking dyre??). Vi havde skaffet overnatninger til 32 personer, som så gik efter først-til-mølle-princippet. Cirka 1200 kroner pr. sengeplads for en hel uge i højsæsonen i Frankrig, kan vist ikke gøres meget billigere. Flybilletten koster cirka det samme. Så for under 5.000 kroner kan et par tage afsted i en hel uge i august i Frankrig, det er sgu okay. Men derfor havde jeg alligevel ikke regnet med at folk bare ville sige ja uden videre. Nogle af de her mennesker kender jeg så godt, at jeg har oplevet en 1000 gange længere beslutningsproces i køen på McDonalds, end jeg har med vores bryllup. Vi havde inviteret 56 personer, og de 32 pladser røg på under 2 døgn efter at invitationerne var sendt ud. Resten måtte vi ud at finde alternativer til.

Camilla og jeg havde talt meget om inden, at vi skulle være forberedt på at vi ville få afbud, når vi gjorde det på denne måde. Og sådan måtte det så være. Derudover opstod der også nogle dilemmaer omkring hvor mange vi kunne invitere, for at vores budget stadig kunne hænge sammen, da skalaen hurtigt bliver en lidt anden, end et mere – undskyld udtrykket – simpelt havebryllup i Danmark.

Det var i august 2017. Fast forward til april 2018. I det seneste stykke tid havde jeg godt kunne mærke at jeg var ret alene med planlægningen. I starten var det os begge der var involveret i dialogen med vinslottet, men de sidste par måneder var det kun mig. Og når jeg skulle have Camillas input til noget, var hun altid lidt afvigende eller havde ikke tid lige nu. Camillas bedste veninde var død af cancer i efteråret (!), og vi havde fået et par afbud i det næste lag af hendes tætte veninder. Selvom vi havde “aftalt” at vi ville være okay med afbud, så gjorde det alligevel ondt på Camilla, når der blev sat ansigt på disse afbud. Hun følte ikke at hun havde nogen at dele hele ‘rejsen’ mod brylluppet med. Camilla var ked af det. Rigtig ked af det. For mit eget vedkommende kunne jeg også se tilbage på nogle måneder, hvor jeg indgik flere og flere kompromiser med mine egne forestillinger om brylluppet, begyndte at blive sommerferieplanlægger for en masse mennesker, og at jeg endte i nogle underlige Mads og Monopolet dilemmaer i et helt sikkert overdrevet hensyn til vores gæster. Jeg følte jeg havde havde udsigt til en uge i Bordeaux, hvor jeg skulle påtage mig rollen som koordinator og rejseleder for 50 mennesker.

På et tidspunkt endte vi i et skænderi. Endnu en af Camillas tætte veninder havde meldt afbud. Camilla var ulykkelig. Det var sådan et rigtigt skænderi, hvor væggene ryster og dyrene søger ly. Camilla sagde det indirekte, hun ville helst være foruden det bryllup. Jeg sagde det direkte, vi kommer ikke til at aflyse det bryllup. Folk har bestilt flybilletter og planlagt deres sommerferie omkring det her. Jeg sagde ordret, at nu står vi bare igennem det her. Punktum. Og gik. Smækkede med døren, og gik rasende ned på mit kontor, og sad der og skummede.

Men da pulsen bevægede sig tilbage under 100 igen, var det eneste der klingede i mit hoved: “Nu står vi bare igennem det her”. Hvad fanden! Var det dét vores bryllup nu var reduceret til? Vores bryllup? En fest som vi var nødt til at gennemføre for andre, fordi de havde købt entré til den? Da det gik op for mig, stod det egentlig fuldstændig klart for mig: Vi skal ikke giftes på den her måde. (Og hey, mellem dig og mig, så skal vi slet ikke smide mere end 100 klik efter det). Jeg gik tilbage til Camilla og sagde til hende at jeg elsker hende overalt på jorden, og jeg inderligt ønsker at hun bliver min hustru. Men det skal ikke være på den her måde. Som en af mine gode venner senere sagde: “Når først vi alle var kommet til Bordeaux havde vi haft den fedeste uge og et magisk bryllup – men hvad er det værd hvis man er dybt ulykkelig i 4 måneder op til?”

Chateau De Haux, billede fra ujnet.dk

Lige så hurtigt som beslutningen i sin tid blev taget, lige så hurtigt var vi ude af den igen. Et par døgn senere havde jeg fået fat i alle gæster, og meddelt dem at brylluppet var aflyst, eller udsat om du vil. Det viste sig at meget få havde nået at købe flybillet eller andet, og alle gav jeg tilbuddet om at refundere deres billetter. Men nogle ville bruge dem alligevel til at komme afsted til Bordeaux. Og vi er da også endt med selv stadig at tage på sommerferie til vinslottet sammen med Camillas familie og et par venner. Så vi tager stadig 12 pladser af de 32, og de mente ikke det ville blive så stort et problem at komme af med resten midt i franskmændenes egen sommerferie. Vi havde lige akkurat ikke bestilt catering, så den hang vi heller ikke på. Vi har købt ringe og en kjole. Men det får vi jo brug for senere. Så det eneste lidt ‘dumme’ er at vi har betalt for at en dansk præst bliver fløjet ind til Bordeaux! Så han får da en sommerferie ud af det – og det er jo vanvittigt billigt sluppet. Som vores weddingplanner fra slottet sagde, så kan I jo altid fortryde, når I kommer ned på sommerferie!

Men det tror jeg nu ikke vi gør. Nu hvor der er gået nogle uger, er der også sunket en dyb ro over mig og Camilla. Både individuelt og som par. Jeg føler jeg er den bedste version af mig selv, og det har jeg ærligt talt nok ikke følt længe. Hvilket kun styrker min tro på at det var det rigtige. Jeg tror vi havde slået et større brød op end vi måske helt var klar til. Og vi har heldigvis også kun mødt forståelse for vores beslutning hele vejen rundt. Nu holder vi vores hvidt-plastictelt-i-haven bryllup til næste år, og vi inviterer en masse mennesker, og vi tager det lidt mere stille og roligt. Mød op dér, sid dér, og tag hjem til dig selv når du er for fuld. Det tror jeg både vi og vores gæster bedre kan overskue.

Hvis du går og drømmer om et bryllup i udlandet (eller måske bare en billig sommerferie), så vil jeg da klart anbefale at tage kontakt til Chateau De Haux og de søde mennesker som står bag det. De har været klasse hele vejen igennem, og der er i hvert fald intet at sætte på deres arbejde og indsats omkring dette. Jeg vil i øvrigt anbefale jer at sende invitationer ud mindst et år i forvejen, og jeg vil foreslå jer at lægge brylluppet i juli. Vi lagde vores i starten af august, hvilket clasher med skolestart, og kan være svært at kombinere for folk med “tvungen ferie”, typisk i juli. Spørg endelig i tråden herunder, hvis du søger svar på noget praktisk herom.

2 thoughts on “Brylluppet er aflyst!”

  1. Håber da aldrig, at du stopper bloggen igen, du kommer med nogle gode indspark, god søndag kh far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.