Generelt

Nå, men så hej igen!

Bum, bum. Den er lidt svær at følge op på. Det nu aflyste bryllup var et omdrejningspunkt for bloggen. Selvom jeg ikke havde nået at tage hul på at skrive om selve brylluppet, fungerede det alligevel som en af de helt store drivere for mine 7 nytårsforsæt. Så jeg tænker nu at bloggen nødvendigvis må tage en anden drejning. Jeg havde forestillet mig en blog der var retnings-drevet henover et år i mit liv, og at I alle skulle følge min færd ned af denne vej. I skulle heppe og juble undervejs, og jeg skulle bare blive større og stærkere fysisk og mentalt, og lykkes med alt, og til sidst skulle jeg stå med flueben ud for alle målene, under raketterne under nytåret, som et evidens på at jeg er en fucking 6-packed champion goalgetter, der kan og gør ALT hvad han sætter sig for…

Nu bliver det nok mere en klassisk blog, i den forstand at jeg så i stedet vil sidde her med lidt topmave og isse, og dele hverdagsbetragtninger og historier fra livet som det opleves. Det former sig jo aldrig rigtig som man alligevel troede. Vel bedst eksemplificeret med dette indlæg. Og så skrue lidt ned for både armbevægelserne på alt det andet.

Men måske er det også lidt befriende at komme fri af nytårsforsættenes åg. Det behøver slet ikke være en hemmelighed at de fleste forsæt i bedste fald har været reduceret til en form for hensigtserklæringer, den sidste halvanden måneds tid. Hele presset omkring brylluppet har bevidst og (nok mest) ubevidst hængt som en tung dyne over Camilla og mig. Jeg har f.eks. ikke trænet i over en måned nu. Min vægt er nogenlunde hvor den skal være nu, og klarer alligevel mirakuløst sig selv. Men det tror jeg skyldes at min kost 4-5 dage om ugen er vegetarisk. Så er det okay at gå amok de andre dage, eller hælde en halv liter Ben&Jerrys ned i gabet på en simpel onsdag. Jeg mediterer ikke længere. Jeg opsøger ikke aktivt at lære svensk. Og så videre.

Jeg har det så fint med at nogle af de her ting er gået lidt i selv igen. Jeg føler jeg er mere til stede i de ting jeg så i stedet fokuserer på. “Ro” er lidt det ord der går igen. Der er en ro i mellem Camilla og jeg, som der ikke har været længe. Der er en ro over noget så simpelt som min hverdag, fordi jeg f.eks. ikke skal nå at mose en times træning ind i et i forvejen stramt program. Jeg føler et større overskud. I sær i forhold til mit job. Jeg er meget passioneret omkring mit arbejde – men hvor jeg i de første 3 måneder af året, følte at jeg havde gang i 100 ting på én gang og var bagude på 99 af dem, føler jeg mig lidt mere i kontrol og fokuseret i denne tid. Jeg har det med at sætte mit job forud for alt, fordi jeg elsker det og fordi jeg synes det er sjovt. Men det er knap så sjovt, når der kommer 3-4 nye opgaver ind kl. 16.30, og man oppe i sit hoved godt ved at man ikke vender ryggen til de 3-4 opgaver. Hvilket så betyder at den træning du havde troet skulle være kl. 17, nu bliver kl. 19.30-20.00, fordi det så må blive efter aftensmaden. Og måske bliver det kun en halv time, for hvis du skal op kl. 5.44 i morgen, så skal du også relativt tidligt i seng.
Jeg har savnet at sætte mig ved computeren om morgenen med et tunnelsyn, hvor alt kun handlede om arbejdet, uden nogle bagkanter. Eller at man efter en 10 timers arbejdsdag, ikke lige skulle finde overskud til at sætte sig til at lære hvordan man siger “manden spiser et æble og læser en avis” på svensk.

Jeg havde egentlig troet at mine nytårsforsæt ville give positiv effekt på hinanden, give en masse synergier. Men i virkeligheden har der været for meget at fokusere på på én gang. Hvilket har stresset mig unødigt. En af mine gode venner opfordrede mig – godt nok på bagkant – at man i stedet fokuserede på ét mål af gangen. Det tror jeg giver bedre mening. 7 er i hvert fald lige i overkanten.

Nå, men så hej igen. Velkommen til min nye verden. Lidt mindre stresset. Lidt mere sorgfri. Lidt mere fokuseret. Og i denne kontekst lidt mere hverdagsagtig. Jeg glæder mig til en sommer med VM, festivaler og sommerferie i Bordeaux! En sommer hvor jeg har tænkt mig at arbejde som en fucking hest i dagtimerne, men prøve bare at flyde med og nyde min fritid i højere grad.

2 kommentarer til “Nå, men så hej igen!”

  1. Det, der umiddelbart falder mig ind, når jeg læser det her indlæg er, at alle nytårsforsætter dækker over et ønske om at leve i overenstemmelse med, hvem man føler, man er. Om det er at tabe nogle kilo, at blive mere fit, at finde et job, man finder mere glæde ved eller at skælde mindre ud; alle ønsker oplever jeg som værende udtryk for, at man føler en diskrepans mellem det menneske, man er/gerne vil være, og det liv, man lever. Og fordi det menneske vil udvikle sig i al den tid, vi er her, vil der aldrig kunne være tale om mål, men højest om en slags mentalkompas, der gerne skulle gøre, at man går imod noget, man gerne vil, frem for bare at famle formålsløst omkring.

    Og med alle de ord vil jeg egentlig bare sige, at det lyder som om, du har fat i netop kernen af arke-nytårsforsæt er, selvom vejen mod det viste sig ikke at have de fixpunkter, du forestillede dig, da året startede.

    1. Det er så rigtigt beskrevet. De ender nemlig med at blive de her hensigtserklæringer. Jeg er som udgangspunkt ikke færdig med mine nytårsforsæt, men tror mere jeg vil betragte dem som en ramme at arbejde ud fra end egentlige mål i sig selv.
      Tak for godt indspark (igen)!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *