Concept Nordic Generelt

Fyrre, fadder og slangefanger

En rimelig vild uge er ved at rinde ud. En grundlæggende fed uge, men også en uge der har haft mig rundt i hele manegen.

Sidste søndag stod Camilla og jeg fadder til lille Asbjørn. Camillas søsters 2. barn. En kæmpe ære, og første gang jeg står fadder. Jeg er ofte stødt på folk som er knyttet til deres gudsøn eller gudsdatter, og jeg begynder at forstå hvad det går ud på. Selve dåben er jo i sig selv en højtidelighed, men det bliver endnu mere højtideligt når præsten taler direkte til “fadder-følelsen”. Der er jo trods alt lidt mere i det, end bare at stille sig op ved siden af døbefonden. Selvom ansvaret jo i sidste ende er hvad man gør det til, så ruller der trods alt en vis portion tyngde, historiske vingesus og ærefrygt igennem én, når man står der.

Direkte videre fra dåb og fest til Malmö, hvor jeg havde møder hele mandagen. Jeg er ikke sådan kæmpe fan af Malmö – endnu i hvert fald. For det første er det ikke helt nemt at komme rundt med bilen, der er et hav af rundkørsler og dårlig skiltning. Jeg nåede i hvert fald at lave 2-3 af de semi-hasardere vognbaneskift, og var da også hele vejen rundt i et par rundkørsler. Selve byen er også sådan lidt.. åh, man skal passe lidt på her… men som at gå rundt i Fields. Der er ikke det der “wow, jeg er i en storby”. Ikke at det hele behøver at være glamour og hipster, men den mangler et eller andet. Min gode veninde Randi vurderer byer efter om de har “høj hæl”-faktor, og jeg så ikke lige nogen grund til at Randi skulle ville lufte sine Manolos der. Men smid endelig tips ind i kommentar-sporet, hvis du føler jeg er galt afmarcheret.

Men nu var det jo sådan set også business jeg var der for, og så kan det andet jo i princippet være ligegyldigt. Og dét gik godt! Generelt har jeg har haft en suveræn uge på jobbet. Jeg er lykkedes med nogle fede ting, og nogle af de ting jeg har arbejdet med det sidste års tid, er begyndt gå op i en højere enhed. Derudover har jeg fået nogle super spændende møder booket ind til næste uge. Så de kommende dage har også potentiale, jeg håber at vi lander nogle spændende ting inden branchen går på sommerferie. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, kan jeg mærke en lettelse i ikke at tænke alt for meget over nytårsforsæt og bryllup og hvad-har-vi. I dét lys er det bare ekstremt fedt at mærke at det øgede fokus giver bonus.

Resten af ugen blev varetaget fra hjemmekontoret. De uger som bliver lidt tunge på hjemmearbejdsdage har det med også at stikke af for mig i timer. Jeg er dårlig til at se hvornår jeg skal stoppe arbejdsdagen, så jeg ender hurtigt med at smide 10 timer ind på selv de stille dage. Så står Camilla lige pludselig nede på mit kontor og spørger om vi skal have aftensmad, og jeg er et stort spørgsmålstegn, fordi mit indre ur stadig tror klokken er 14.

Men det hele er ikke nødvendigvis kedeligt bare fordi jeg isolerer mig i bunkeren. Som for eksempel i tirsdags, hvor Camilla råber efter mig ude fra gårdspladsen. Jeg styrter ud, for at finde Cooper i gang med at gø af en kæmpe snog som han har fundet liggende i solen. Vi får hundene indenfor, og står så og glor lidt på den relativt store snog. “Du kan bare tage den, den spiller død, og gør ikke noget”, siger Camilla. Jeg kigger åndsfraværende på hende. Yes, den historie har jeg også hørt. Og dét kan vi gøre, når jeg har prøvet det her 5-6 gange. Men lige nu bliver der fanneredeme ikke noget med at jeg lige stikker hånden ned til den der fætter. Så jeg finder en kasse, borer nogle huller, tager skovlen – og med GOD afstand – får jeg vrikket slangen op på skovlen og ned i kassen og låget på. Camilla tager så kassen og går langt op i naboskoven og sætter den ud. Alt i mens at jeg med puls 200 løber ind på kontoret igen, og hopper direkte ind i et Skype-kald med Stockholm. Mit liv i en NØDDESKAL!

I fredags var det så min fødselsdag! Bum, 40 fucking år. Camilla fylder også rundt om blot 8 dage – og vi har selvfølgelig diskuteret om vi skulle holde en fest. Der var jo planlagt én stor fest denne sommer. Da den blev aflyst, diskuterede vi lidt hvad vi skulle gøre. Men det døde lidt på konklusionen om at vi skulle have fat i alle de samme mennesker igen, som vi lige havde aflyst en anden fest med. Så ingen fest. Og til Camillas fødselsdag har vi planlagt at tage væk. Så min fredag var først normal arbejdsdag, og så gik vi ellers tapas-galore om aftenen. Og jeg fik en masse flotte og fine gaver.

Normalt har jeg slået min egen fødselsdag fra i Facebook-regi. Jeg er ikke så meget på Facebook længere, og jeg misser simpelthen 95% af folks fødselsdage. Jeg missede sågar min egen søsters fødselsdag i maj. Og jeg har det lidt sådan, at man kan ikke bare tage i mod andre folks lykønskninger på Facebook, hvis der er 95% sandsynlighed for at du glemmer deres. Men lige i år havde jeg det også sådan at det er også er lidt underligt for andre måske at misse min runde dag. Man kan jo faktisk også komme til at stille andre i en akavet situation, hvis Facebook bruges til at holde øje med folks mærkedage. Så jeg slog det til. Og det har jeg faktisk ikke fortrudt – det var faktisk meget rørende hvor mange der tog sig tid til at skrive et par ord. Så jeg brugte mere end 3 timer på at svare hver og en personligt i går, og jeg tror det lykkedes ikke at svare præcist det samme mere end én gang. Det synes jeg var det mindste jeg kunne gøre. Og nu vil jeg prøve at blive bedre til at huske folks fødselsdage fremover – jeg må undersøge om der findes en funktion der kan kopiere datoerne fra Facebook over i min kalender.

Alle uger burde det være sådan. Måske minus det med slangen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.