En af mine venner er som bekendt blevet single, og det er fint, for jeg er jo stadig (semi-)single, og synes det er rart at hænge ud med ham lidt oftere - derfor skal vi se fodbold sammen i aften, og han kommer lige om lidt... men noget siger mig at han ikke glæder sig helt så meget, som jeg gør...

hm... det skal nok blive hyggeligt.

Kender du det, hvor man overhører en del af en samtale mellem andre mennesker, men aldrig hører afslutningen? Og så er man selv nødt til at gætte sig til hvad det egentlig handlede om.

Følgende skete den anden dag, da jeg passerer forbi indgangen til min SuperBrugsen:

Fyr møder pige - de kender tydeligvis hinanden, fordi de siger 'haaaaaaj' og giver hinanden et stort knus. Fyren har vådt hår.

Pige: har du været i bad?
Fyr: Ja! Altså. Vi var løbet tør for toiletpapir og....

Og det er så her jeg forsvinder ind i SuperBrugsen, men bitterligt fortryder at jeg ikke kunne nå at høre afslutningen på den samtale! Nu var jeg selv nødt til at stykke nogle billeder sammen i hovedet.

Men om ikke andet, så mindede det mig om at jeg selv kun havde én rulle toiletpapir tilbage, og at jeg nok hellere måtte købe en ny omgang.

Jeg har noteret mig et par ting fra denne sommers EM-slutrunde.

Er jeg f.eks. den eneste der bemærkede at Italiens målmand Buffon nærmest kælede anfører Cannavaro under udførelsen af nationalmelodien inden deres kamp mod Sverige? Det så ret skægt ud, og man foranledes til at tro at de måske har været lidt for længe i omklædningsrummet efter kampene.

Og så en anden ting: hvorfor stillede HKH Joachim op til interview før DKs kamp mod Sverige, når det var tydeligt for enhver at manden var æske-stiv? Tror da pokker at han blev skiftet ud med konen til kampen mod Tjekkiet, for det var da vist ikke den mest optimale startopstilling fra Kongehusets side.

Flemming Toft er blevet kåret til den bedste kommentator under EM. Jeg ser det som et udtryk for det utroligt lave niveau dette EM har været på, hvad angår kommentatorerne. Man må blot konstatere at TV3 for alvor sidder med alle trumferne på dette område - hvis man da ellers ser bort fra den dygtige Peter Grønborg fra TV Danmark.

Og hvad er det med den lyd? Hvorfor jävlan kan man ikke finde ud af at synkronisere billedet med lyden? Jeg er træt - træt, siger jeg - af at høre kommentatoren råbe 'og han scorer' et par sekunder før bolden reelt er inde. Det er et teknologisk tilbageskridt, for det har sq ikke været et problem før i tiden.

Og så skylder jeg vist min frisør en undskyldning. Jeg blev klippet inden EM-åbningen, og han sagde at jeg skulle holde øje med Grækenland - de ville blive turneringens store overraskelse. Jeg grinte ad ham.

Hvad koster det at købe Tjekkiet? Bare i runde tal... If you can't beat them, buy them.

Nu skal det ikke være tudekiks og Graver-øl det hele; jeg har Milan Baros på mit EM Manager hold.

(Selvfølgelig er det ikke svært at få øje på ironien i at jeg har Thomas Sørensen og René Henriksen på selvsamme hold. Røv.)

Nå. Men så holder jeg med Spanien fra nu af (!). Ham der Ravl og ham Mordjentes er bare herre go'e.

Nu da jeg har været en halv uge hjemmefra, bringes hermed en top 5 over ting som jeg savnede, mens jeg var væk:

5. Trykket på det varme vand. Det er ikke sjovt, når man er nødt til at slå en knude på slangen, for at skabe ekstra tryk.

4. Kabel-tv. Jeg har før levet uden, men jeg ved ikke hvordan jeg skulle klare mig uden i fremtiden. Jeg tog mig selv i flere gange at zappe videre efter de 8 kanaler, selvom der ikke var noget på kanalerne, og først når jeg nåede til kanal 14-15, slog det mig; 'nååh ja'. Næste gang jeg skal betale min kabel-regning, vil jeg ikke brokke mig. Tak, TDC.

3. Min Playstation2. Det siger selv: hvis der ikke er noget på fjernsynet, ville man jo gerne ha' taget en runde på PS2'eren istedet.

2. Elevatoren. Der er elevator i min ejendom. Og der var langt op til 4. skulle jeg hilse at sige.

1. Mit flora-løse hjem. Pyha, der var mange blomster der skulle vandes. Og alt det bøvl slipper jeg heldigvis for herhjemme. Jeg fik godt nok en sej-livet plante af Kim i indflytter-gave, og det tog mig en god måned at slå den ihjel.

Jaja - jeg er da klar til kamp!

Hvorfor nr. 24, tænker du måske? Fordi der er 23 i den danske trup - og jeg var altså kun et enkelt nummer fra at blive udtaget... surt!

En af mine venner er blevet single. Det er - isoleret set - ikke sjovt. I særdeleshed ikke fordi han boede hjemme hos hans (ex-)kæreste, og derfor er lidt i bolignød. Min nærmeste veninde skulle tilfældigvis til Sverige i sidste uge, og hun spurgte mig om jeg ikke kunne passe hendes kat. Jeg spurgte om jeg ikke kunne låne hendes lejlighed imens jeg passede den lille kat, fordi jeg tænkte at min single-ven jo så kunne låne min lejlighed imens. Puslespillet gik op, og alle var glade. Indtil den sidste dag, hvor jeg tog afsted på arbejde fra min venindes lejlighed, og så skulle hjem til mig selv efter fyraften. Følgende ordveksling udspiller sig på messenger:

Rune: Hey Kap! Hvornår er du hjemme idag? Kapster: Jeg har lidt meget at lave herinde. Jeg vil tro at jeg er ude på Østerbro efter kl. 18. Hvorfor? Rune: Fordi jeg skal lige nå at vaske din seng

Øv :-(

Det er vel unødvendigt at fortælle at jeg har nu har brændt min seng, og købt en ny?

Ja, jeg var på date med Karin. Det irriterer mig at jeg kompenserer for min usikkerhed ved at pille ved alt muligt på bordet, når jeg er på date. Jeg har været på date et par gange her i foråret, og jeg kan nu se et mønster i mit febrilske puslen med askebægeret, den lille chokolade man får til latten, kvitteringen, menu-kortet, osv. Denne gang startede jeg med at brække noget af den stearin, som var løbet ned af lysets side, og så sad jeg ellers og findelte til små hvide kugler i birkes-størrelsen, og hurtigt havde jeg vel en god håndfuld af dem, som jeg så efterfølgende vælger at kaste i askebægeret, en efter en. Det er ikke sådan at jeg er fraværende, tværtimod, jeg lytter og fortæller - men det er ligesom at mine hænder får lov at leve deres eget liv for en stund. Hvilken del af hjernen der styrer dette miniature show, skal jeg lade være usagt. Men det må have været komisk at se for Karin.

Og hvad sker det med maden? Hvorfor kan man lige pludselig ikke finde ud at spise ordentligt mere? Når man er ude med en pige spiser man pludselig som en 2-årig i et epileptisk anfald - man kan ikke få tingene op på gaflen, og når man endelig kan, får man alt for meget, så man dårligt kan have det i munden, og man er nødt til at proppe det ind i kæften, og dressing og hvad-ved-jeg sejler ned ad hagen. Og lige dér - mens man har munden fuld af knas-tør lakse-bagel og ruccola - skal hun selvfølgelig spørge dig om et eller andet, hvilket tvinger dig til at synke de 300 gram ikke-gennem-tygget mad, så du kan nå at svare, alt i mens at du VED at du nu er garanteret mavepine de næste 3-4 timer, fordi dine tarme skal på overarbejde. Og man tænker at Karin tænker om jeg mon overhovedet har fået en opdragelse.

Og så det pinlige øjeblik, hvor man overdriver sit grin, og man i selve latteren puster så meget luft ud af kroppen at det faktisk lykkes en at slukke for stearinlyset!

Men jeg fik min undskyldning - og ikke mindst mine møs. Nu er hun taget til Roskilde Festival, så nu går der lige en uges tid inden jeg kan/skal se hende igen.

For fanden... nu har jeg lige været inde på Stengade 30's hjemmeside, og Ruba Dub (staves åbenbart RubA'Dub) var navnet på selve arrangementet - og blev afholdt om søndagen! Så kunne jeg jo ha' nået at være med.... iiih!

Minder fra en bytur, 1

Jeg var i byen sidste weekend, en fredag aften, og den fik ikke for lidt. Danmark havde slået Bulgarien og det skulle fejres. Jeg har problemer med at finde en grænse, når jeg drikker, så jeg ender ofte med at drikke til jeg ender i en koma-agtig tilstand, og denne fredag blev ingen undtagelse. Og selvfølgelig er der passager af aftenen, jeg overhovedet ikke kan huske. Søndag, da jeg skal vaske, tømmer jeg lommerne på de bukser jeg havde haft på i byen, for tyggegummi, dankort-kvitteringer og de obligatoriske 5'ere til bordfodboldbordet. Og så dukker denne op:

Jeg går ud fra at en eller anden har inviteret mig på Stengade 30 om lørdagen... 'Be there'. Nu har jeg lidt dårlig samvittighed, selv om jeg ikke kan huske hvem der inviterede mig (håber sq ikke det var en pige - det ville være mega-nederen). Gad vide om det blev en god aften, selv om jeg ikke dukkede op? :-\

Ruba Dub.

Kapster: Har du noget at gøre med at jeg blev ringet op i nat af Karin kl. 2.30, som nu åbenbart gerne vil se mig igen? Du har jo opfordret mig til at tage kontakt til hende, og nu kunne det godt være at du bare blev træt af at vente, og nu havde taget sagen i egen hånd? John John: Lyder ret sjovt! Men det er altså ikke mig der har gjort noget! Men nu må du da li slå til! Nu styrer du! Kild hende på øjet! Kapster: Kild hende på øjet!? Nu øser du bare ud af dine scoretrix... 2 sec... skal lige notere. Men du synes altså jeg skal droppe at spille kostbar nu? Nu var jeg ellers lige blevet god til at sige 'As if!' og 'Ik i aften - jeg har hovedpine'. Skal jeg nu tilbage til bare at være ynkelig igen? John John: Ja da! Eller bare ynkelig på en fed måde! Vær lidt blandet! Men flot at du har lært sige så meget! Kapster: Hm. Mine noter blev ikke så gode - var det klid eller kild i øjet? John John: Prøv begge dele!

Gad vide om jeg skal gøre det i en bestemt rækkefølge?

Nogen gange er spændingen slet ikke til at holde ud. Om det var de store forventninger til aftenens nordiske brag, eller slet og ret kedsomhed, vil jeg dog lade være usagt - men jeg døbte spillerne på mit arbejdes bordfodboldbord idag.

Her ses ryggen af Ebbe Sand med fronten mod svenskernes mål, som i dagens anledning spiller i blå trøjer. Ebbe er direkte konfronteret med Andreas Jakobsson, og man kan lige skimte en meget fejlplaceret Isaksson i det svenske mål. Få sekunder efter at billedet er taget, tager Ebbe et kort, skarpt træk til venstre, forbi en tøvende Jakobsson, og placerer kuglen uden for Isakssons rækkevidde med et lavt og tørt spark med gummibenets inderside, og udbygger Danmarks føring til de magiske cifre 7-3. Godt, Ebbe!

du tror da ikke for alvor at den ender 2-2??
Jeg tror da for alvor at den ender 2-2!!

Hvis man er fed og lad, er man så fedladen? Er det en rimelig antagelse? Eller er fedladen i virkeligheden forstadiet til to forskellige stadier; fed og lad?

Hvis jeg skal høre Tim Christensens 'Right Next To The Right One' en gang mere, så tror jeg at jeg kaster op! Det må da være dette årtis mest slidte sang efterhånden? Og hver evige eneste gang kommer jeg til at tænke på Nikolaj & Julie... men de findes jo ik!! Det er jo fuldstændig uden hold i virkeligheden - der findes jo ikke par der går fra hinanden og finder sammen igen... de findes ik! Ross og Rachel findes heller ik... det er kun på film og i serier.... jamen, de findes ikke, siger jeg jo.

(lyder jeg bitter?).

Jeg kan stadig vågne badet i sved efter at have drømt om en nedbrudt Sofie Gråbøl der forklarer mig at min far og mor går fra hinanden... måske... måske ikke.... alt imens Peter Mygind laver voice overs i mit hoved, som alle starter med 'Der er bare nogle gange i ens liv, hvor man...'

Ssh! Der er fodbold - allez, allez.

Blæret at Gazzetta Dello Sport har et direkte link til DR's hjemmesides omtale af Tottis spytteri. Link til en - for de fleste italienere fuldstændig uforståelig - direkte kilde. Det er da iorden!

Det er Tottis spytteri til gengæld ikke. Og jeg har tidligere i denne blog kaldt Christian for en tøs. Det var han sq ikke i mandags. Tværtimod har jeg ikke set Christian Poulsen bedre end da han pillede glansen af en Zidane under VM2002 (selvom Zidane godt nok var halvskadet). Godt gået, Christian!

Jeg har hvad jeg vil betegne som et lettere alternativt køleskab. Jeg har ikke selv købt det - det fulgte med i handlen da jeg købte min lejlighed her på Østerbro i vinters. Det har det knapt så velklingende navn 'Cylinda', og er vel lavet i Ukraine eller Polen i mellemkrigstiden, gætter jeg på. Men køle, det kan det fanme ik. Der er næsten varmere i køleskabet end der er i resten af lejligheden. Det er lige før jeg kan hænge vådt tøj til tørre derinde. En åben mælk holder vel 12-16 timer før den er dårlig. Jeg har selvfølgelig forsøgt at justere termostaten både den ene og anden vej, men uden held.

Men en ting er køleskabet - en anden ting er den tilhørende fryser. Den er helt gal. Jeg tror den måske fryser med minus 50 grader - det er fuldstændig sindssygt. Hvis jeg putter en almindelig flaske 40% alkohol derind, så er den frosset helt til i løbet af en time! Det fede er at jeg kan lave isterninger på 20-30 minutter - det ufede er at de er så kolde at de limer sig fast på fingrene, når jeg skal have dem ud af bakken, og de efterfølgende frostskader er ganske ubehagelige.

Den kulde der mangler i køleskabet, bliver tilsyneladende brugt i fryseren (?).

Min livsstil medfører godt nok langtfra et fyldt køleskab, men nu er jeg alligevel godt træt af det - så nu skal det skiftes ud. Og med hensyn til det gamle, har jeg overvejet at ringe til DTU, og høre om de vil have det... det er på sin vis et teknisk misfoster, så måske kan de lære lidt af det.

Ssh! Der er fodbold - allez, allez.

Jeg har abonnement på Tips-Bladet. For at citere en mongol (!) som er blevet udstillet alt for mange gange i underholdningens hellige tegn på en licens-betalt og kommerciel tv-station sammen med sin mongol-ven og deres fælles journalist-'ven' (*host*) Nick Horup, så er jeg helt tosset med fo'bold. Og Tips-Bladet er fodboldens svar på Weekendavisen, og er derfor ikke til at komme udenom. Jeg er bare ikke så glad for bladet at jeg får det læst lige med det samme. Der kan godt gå et par dage. Derfor kom det som lidt af et chok, da jeg i dag kunne læse at den danske landsholdspiller Christian Poulsen faktisk fik karakteren 3 bolde ud af 6 mulige for hans deltagelse i det famøse 1-2 nederlag til Kroatien i Parken i weekenden. I Tips-Bladets terminologi betyder det en såkaldt 'godkendt præstation'.

Så er det man bliver lidt i tvivl om der var fri bar i presse-logen i lørdags? Eller om Tips-Bladets udsending overhovedet så kampen? Det er jo ellers ikke sådan at Christian... eller rettere Christina Poulsen er til at overse, når hendes lange blonde pigehår hænger en halv meter efter hende, og hun på den måde bliver et særsyn på en fodboldbane. Det skal selvfølgelig ikke være hende til last at hun er langhåret - det bliver man jo ikke nødvendigvis en dårligere fodboldspiller af... nej, så er det nu værre at hun er gammel fck'er.

Sandheden er at Christina Poulsen spillede en af sine værste landskampe... ever! Jeg har sjældent set nogen ringere på det niveau. Det var som om hun led af polio, eller var lavet af dyne. Jeg har fuld forståelse for at hun ikke har spillet mange kampe her i foråret i sin klub Schalke, og hun derfor fik fuld spilletid i lørdags. Det er trods alt hende vi åbenbart sætter vores lid til overfor Italiens Francesco Totti på mandag. Men jeg må sige at det var langt fra betryggende, det jeg så. Problemet med Christina var at hun kom for sent i stort set alle sine tacklinger... det er én ting, og sådan er det, når man er ude af form... men det jeg slet ikke kan ha', er at hun nærmest bare prellede af på dem hun forsøgte at tackle! Hvis man kommer for sent i en tackling, så forventer jeg som det mindste at man gør sig bred, lige hiver lidt fat i modstanderens trøje eller i sidste instans laver det rendyrkede, professionelle frispark, så man ikke lader sine holdkammerater i stikken.

Dertil skal ligges en situation i en anden halvleg, hvor Niclas Jensen erobrer bolden nede ved vores eget hjørneflag, spiller den hurtigt frem til Christina, som bevæger sig langsomt ind mod midten af banen med bolden. En kroat kommer i fuldt fart bagfra, og de nærmeste holdkammerater begynder at råbe 'RYG!', som etiketten jo byder sig i en sådan situation. Christina gør intet. Kroaten kommer tættere og tættere på, og snart råber alle Parkens tilskuere 'RYG!'. Christina har enten fået sit lange hår i øret, eller også mener hun, at hun har styr på situationen. I hvert fald går der ikke mere end et par sekunder mere, før Polio-Blondinen ligger i græsset, og kroaten er på vej ned mod danskernes mål med bolden mellem fødderne.

Der gisnes i pressen om at Thomas Helveg rykkes op på den defensive midtbane til kampen mod Italien - jeg siger 'ja tak'. Det klogeste taktiske træk må være at sætte Christina op på tribunen sammen med de andre spiller-koner.

For fanden hvor har Poul Nyrup og jeg været naive! Vi har været blinde - den forbandede kærlighed...

Jeg kan godt lide Poul Nyrup Rasmussen. Jeg synes han er en meget sympatisk mand og han var en god statsleder. Jeg interesserer mig tilpas meget for politik til at jeg ved hvad der foregår, og hvorfor det foregår. Jeg har en mening, og kan også argumentere for den, hvis det påkræves - men det er sjældent at jeg gider gå ind i en diskussion omkring det. Politiske diskussioner fører sjældent til noget. Hvor tit har man set en Venstre-mand krakkelere for åben skærm, og sige 'Du har sq ret.... jeg kommer over på din side'. Nej, vel? Så hellere bruge tiden på noget mere fornuftigt. Men hvorom alting er, har jeg fulgt nok med i samfundsfag og historie-timerne til at jeg godt tør lægge hovedet på blokken, og 100% subjektivt påstå at Poul Nyrups regering har været den politisk mest succesfulde siden 2. verdenskrig.

Så jeg har selvfølgelig noteret mig at Poul Nyrup stiller op som MEP'er, hvilket jeg synes er fint. Hans rolle er udspillet i dansk indenrigspolitik alligevel, og manden brænder jo for politik. Men det er jo ikke det eneste, tænker jeg. Hvis jeg giver manden min stemme på næste søndag, kan han jo komme ned til sin kære 'Låårne' (aka Lone Dybkjær), og ja - jeg er sq romantisk anlagt, og jeg synes de har fortjent at være i nærheden af hinanden. Men, men, men... hvorfor er lykken så lunefuld? Hvorfor er glæden så kort? Det er nu gået op for mig at Lone Dybkjær stopper i Europa Parlamentet!! Hun skal hjem til Danmark, og stiller op til Folketinget næste gang!

Jamen for fanden, Poul. Kan du ikke se det? Vi romantikere bliver jo trukket rundt ved næsen. Imens du rendte rundt herhjemme og var statsmand på førersædet, tog hun i 1994 til Strassbourg og Bruxelles og gav den som Europæer. Nu hvor du har droppet det hele, og vælger at tage ned til hende, så vender hun dig igen ryggen, og tager den modsatte retning...
Men ved du hvad, Poul - du får min stemme alligevel. Jeg har været på studietur i Bruxelles i '97, og kan berette at det er en fantastisk by at glemme sine kærlighedssorger i. Jeg synes du skal tage afsted, fyre den af i latinerkvarteret (skriv hvis du skal have nogle adresser), og så lad Lone være Lone, ik? Lad være med at tænke mere på hende. Få hende ud af systemet... Gamle jas - det skal sq nok gå!

En overskrift uden på min mors Alt For Damerne fangede min opmærksomhed: Gift med en kendt - Jill Riskær Pedersen. Opmærksomheden var skærpet nok til at jeg bladrede ind på siderne. Ikke så meget fordi at hun er gift med en kendt. Det må man ud fra en almindelig betragtning formode at der efterhånden er mange der er. Men fordi jeg et sted i min hukommelse mener at kunne huske at hun vist var lidt ung i forhold til ham. Ganske rigtigt - der en aldersforskel på 25 år mellem den kendte finansmand Klaus og den meget kønne 23-årige, blonde arkitekt-studerende Jill. Det kan man jo så mene om hvad man vil. Jeg synes det er modigt at hun tør stille sig op i bladet. Men en enkelt bemærkning, kan jeg nu alligevel ikke lade være med at kommentere. Om indledningen på deres forhold siger hun:

Måske var jeg nok lidt eftertænksom, for Klaus havde jo også to teenagesønner, som jeg heldigvis meget hurtigt fik et rigtig godt forhold til.

Hør nu her! Hvis jeg var en usikker teenagedreng med overgangsstemme og som får erektion bare jeg ser en sprække i væggen, ja, så ville jeg sq også være særdeles imødekommende, hvis min far kom hjem med en (dengang) 21-årig blond skønhed.

Hvem sagde Ødipus?

Jeg har næsten følt mig sydpå i dag. I ordets betydning er det da også en halv sandhed, da Roskilde ligger sydvest for Kbh. Men alligevel. Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen - en gang hver halve time har en enkelt kumulus sky bevæget sig forbi, men aldrig har det taget mere end 2 minutter. Tidsnok til at løbe ind og se om man er blevet skoldet siden sidst (hvilket tydeligvis ikke lykkedes, jf. forrige indlæg), hente 2. sektion af avisen og/eller mere mad. Endnu en ting der minder om at komme sydpå: jeg har spist og spist og spist. Det er hårdt arbejde og sidde i solen og læse - så der skal næring til, og helst meget af det.
Og så har vi da spist sent i dag, først ved ni-tiden - mens man kan mærke huden brænde en anelse under trøjen... Costa Del Roskilde.

Her er bare ikke nogen kyst....
- jamen, hvor kom vikingerne så fra, Kasper?
Hold nu bare kæft - der har jo aldrig været vikinger i Danmark. Det er jo opspind det hele... Noget politikerne har opfundet for at binde nationen sammen... ligesom Gøngehøvdingen og Modstandsbevægelsen.

Så skete det igen, og det sker hvert evige eneste år: jeg er blevet solbrændt efter mit først reelle møde med solen. Jeg må have en eller anden form for mutant-hud, som bare ikke kan tåle solens stråler. Den spasser helt ud, som havde jeg været i nærheden af Tjernobyl i 1986, og jeg kommer til at ligne en flamberet art-deco indianer-udgave af en solskoldet Nikki Lauder. Jeg kommer ikke til at sove i nat - ikke så meget pga. smerterne - men mere fordi min krop vil oplyse soveværelset i en sådan grad, at fristelsen for at lave skyggespil på væggene bliver alt for svær at modstå, da det jo ikke er hver dag man selv er lyskilden. Giv mig lotion, nu!

Egentlig mærkeligt at min hud er så sart overfor solen. Jeg kiggede engang på en informationsplakat i et solarie-center, og åbenbart er hud-, øjen- og hår-farve indikerende overfor meget sol man kan tåle - og der burde jeg ligge i den ende af skalaen der kan tage en hel del. Måske kan solen bare ik li' mig.

back! og ja - jeg vil og kan ikke tage credit for designet, da det er en standard template i Blogger. Jeg vil gerne på sigt lave noget mere originalt, men tiden mangler til at fordybe mig i kodning osv. Så det var en okay og hurtig løsning, det her.

Ja, det er længe siden. Jeg gider ik lave en eller anden dødsyg forklaring på hvorfor jeg stoppede, og hvorfor jeg er tilbage - og hvad der skete med Kasper i mellem tiden. Hovedsagen må være at jeg er her.