Dagens svar på et dumt spørgsmål -

Interesseret forbipasserende: Flytter I ?
Rune: Næ... vi stjæler!

Det virker stærkt, når man står på Vesterbro.

Jeg nærmer mig min niende måned som single. Singleliv er sjældent det første man tænker på, når man hører udtrykket 'Ni måneder'. Men ikke desto mindre så er det lige om lidt. Der er ingen hemmelighed at jeg efter 2 lange, seriøse forhold stort set ikke har været single, siden jeg var 16 år gammel. Så jeg er skam vant til at markere månedsdage og årsdage - det er slet ikke det - jeg er bare lidt i tvivl om hvad man laver på dagen? Tager man sig selv ud at spise? Køber man en lille gave til sig selv? Og falder der brænde ned, hvis man helt glemmer dagen? Årh... og så siger de at single-livet er ukompliceret.

Apropos at løfte tunge ting, så skal jeg hjælpe med at flytte på lørdag. Jeg er ikke sådan supervild med det, og lader det gerne skinne igennem overfor min ven.

Unfair? Tja, da han skulle hjælpe mig med at flytte kom han da vi var færdige - tidsnok til pizza.

Kommentarerne til mit forrige indlæg har fået mig til at indse, at der måske er et uopdyrket marked for hjælp til skønjomfruer, der skal have løftet tunge ting. Måske skulle jeg lige træne de overarme lidt mere.

Hvilket minder mig om at min meget nære veninde Randi engang drillede mig med mine tynde overarme, som hun kaldte for asparges-arme. Slukøret og nedbrudt tog jeg hjem til min daværende kæreste og klagede min nød over Randis drillerier, hvortil hun siger:

Asparges-arme? Fordi de er tynde - eller fordi de er hvide?

Knæk, sagde Kaspers selvtillid.

Nu er det ikke helt så slemt længere, men der er langt til at kunne løfte en 80 kg vaskemaskine eller en kummefryser.

Jeg har fået nyt køleskab - og det var rart at slippe af med det gamle monstrum. Det nye køleskab er noget højere og en anelse dybere end det gamle, og jeg var derfor lidt nervøs for om det kunne være i det køkken-element, som det gamle stod i - hvilket er placeret cirka 50 centimeter over gulvet. Derfor bad jeg fragtfolkene om blot at stille det på gulvet, så jeg lige kunne måle lidt op og sådan, for det kunne jo være at der reelt ikke var plads til det - og i så fald skulle jeg jo lige finde på et eller andet. Ja, hvad skal jeg sige, forhastede beslutninger er ikke lige mig. Så jeg målte op, og det viste sig at der var plads!

Nu må jeg skuffe især (forhåbentlig) de kvindelige læsere af denne blog: min kropsbygning er ikke af en sådan volumen, at jeg selvstændigt kan løfte et køle-fryseskab 50 centimeter op i luften. Så jeg måtte have hjælp. Heldigvis fik jeg besøg af en kammerat igår aftes, og vi løftede det op. MEN! Køleskabet kunne ikke skubbes helt ind til bagvæggen, fordi det lige akkurat er så højt, at det øverst stødte ind i stikkontakten til selvsamme køleskab. Vi snakker om 2 skide centimeter. Nå, men køleskabet stak kun cirka 5 centimeter ud af soklen, så jeg tænkte: fint, nu må det lige stå her lidt... for jeg havde besøg, og jeg ville ikke begynde på at flytte stikkontakter lige dér, da jeg af erfaring ved, at det godt kan tage mere end bare 5 minutter.

Mit køkken er L-formet, og nu viser det sig at køleskabet stikker så meget ud, at jeg ikke kan åbne min ovn. Jeg kan ikke selv løfte køleskabet ned igen. Jeg er meget tæt på at tage konsekvensen, og simpelthen sætte min lejlighed til salg.

Lækre telefonstemmer... siger det dig noget? Det gør det for mig. Jeg arbejder i et job, hvor jeg har MEGET telefonkontakt til personer/kunder/kontakter, som jeg aldrig har set, og som jeg i langt de fleste tilfælde, aldrig kommer til at se. Og jeg har det med at prøve at sætte ansigt på dem jeg snakker med, og det eneste jeg har at basere dette på, er deres stemme. Så hvis jeg snakker med en der lyder lidt lad eller kedelig, får de også et udseende herefter i min hjerne.

Men af dem jeg taler ofte med er der især én pige, som taler så super lækkert at man skal virkelig holde sig i skindet, for ikke at prøve at flirte bare en lille bitte smule med hende. Det er ikke fordi hun selv flirter skamløst eller lister uartigheder ud eller noget, slet ikke. Men hendes stemme er en lille smule sexy hæs, og man kan altså sagtens høre, når folk smiler mens de taler, og det gør hende her til overflod - og det kan godt gøre en lidt blød i knæene. Og selvom jeg er ked af at indrømme det, så får hun et langt stykke af vejen særbehandling af mig. Man har vel et par yndlingskunder som altid får ekstra god behandling, og hun er en af dem, og meget af det kan tildeles hendes stemme. Jeg tror snart at jeg kun kan blive skuffet, når jeg ser hende.

Apropos telefonstemmer, så var Emmes jyske, bløde accent i Blogradio version 4 også meget smilende... en stemme, som frembringer smil hos én selv, er en velsignelse. Og ja - det var ment som en kompliment. Emme mener nemlig at danske fyre - modsat sydlanske ditto - er karrige med komplimenter. Hermed modbevist. Men hey, jeg har jo heller ikke brune øjne for ingenting.

Minder fra en bytur, 4

Min ven og jeg er på Bopa Bar. Som sådan er jeg mere til de brogede steder end lige Bopa Bar - men vi skulle på Park (ikke at det umiddelbart lød mere tillokkende), og ville bare lige have en øl eller to inden vi skulle videre. Vi stiller os ved disken lige foran DJ pulten, og jeg må indrømme at han spillede det fede musik! Så min ven og jeg står og joker og hyggesnakker som vi plejer. Efter lidt tid kommer en blondine hen ved siden af mig, og begynder at tale med DJ'en. Pludselig vender hun sig MEGET forurettet om, og stirrer meget ondt på mig!

Pige: Er der nogensinde nogen der har fortalt dig at lyset kaster skygger? Kapster - lettere forvirret: Hvabehar? Pige - ruller opgivende med øjnene, og peger på væggen bag pulten: JA! At når der er lys bag ved dig, bliver din skygge altså kastet op på væggen. Kapster - havde hørt om dette fænomen før, men er stadig forvirret, forsøger sig nu med et afvæbende smil: eeeh... jeg er altså ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener? Pige - vender nu surt ryggen til mig, men siger henover sin skulder: Nej, det gør du vel ikke! Kapster: Undskyld mig, har jeg gjort noget galt? Pige - vender sig om igen, og hendes øjne lyner: Tror du jeg er dum? Jeg kan jo se på skyggerne alt hvad du laver bagved mig...

Tag dine piller mod din paranoia, din indbildske hystade. Christ. Det er muligt at hun led af kontaktbesvær, og at det var et usandsynligt dårligt udført scoretrick - det skal jeg lade være usagt. I så fald bed jeg (heldigvis) ikke på krogen.

Jeg anerkender eksistensen af skraldemænd, og at de udfører et vigtigt ærinde her i livet. Men jeg kan simpelthen ikke ha' at det skal støje så meget at afhente skrald! Det er som om at de ser det som deres pligt at larme så meget at lydmuren nær vælter - og vi snakker vel at mærke før kl. 6.30. Og jeg har ikke tal på det, men jeg synes de kommer snart hver anden dag. Hver gang tror jeg russerne er ved at storme stedet. Naivt tror jeg at det er nok at kaste hovedpuden over mit hoved, og på den måde lukke lyden ude. Men lyden forplanter sig på en eller anden måde i gulvet, og vibrerer op igennem sengens ben, og ind i min øregang. Desuden er det svært at få luft.

Jeg er af den opfattelse at der bliver forsket for lidt i lydløs affalds-tømning. Derfor har jeg nu oprettet en fond der skal fremme dette arbejde. Fonden hedder 'Fonden for forskning i lydløs affaldstømning af 2004'. Jeg har selv smidt 100 kroner ind, og jeg modtager gerne beløb fra andre, som vil støtte denne sag - ligesom jeg selvfølgelig også modtager ansøgninger fra studerende og professorer som er interesserede i et legat.

Jeg er hjemme hos mine forældre i denne weekend. Der findes vel næppe noget bedre for sjælen end lange snakke, god mad på alle tidspunkter af døgnet og uforstyrret solbadning i græsset med en god bog. Good stuff. Lige indtil min søster, som skal starte i gymnasiet efter sommerferien, begynder at udspørge én, hvordan det var da man selv startede. Og eftersom det er 10 år siden, bliver man mindet om hvor gammel man egentlig er. Dengang man følte at verden lå for éns fødder, selvom man kun skulle koncentrere sig om algebra og om hvor weekendens fest fandt sted. Nu sidder man ensom og bitter med uforløste drømme, og får sin dag til at gå med at prutte om priser på hårde hvidevarer med Køle-Møller. Hvor blev du af, liv ?

Ps. ikke at forveksle med Liv - hende behøver jeg ikke vide hvor er.

Pps. Jo, hvis det er Liv Tyler, må du godt lige give et praj.

Det her kæmpe (7x7x3cm), deforme jordbær fandt jeg i min netop indkøbte jordbærbakke:

Og jeg blev i tvivl om der stod 'Jordbær fra Tyskland' eller 'Jordbær fra Tjernobyl' på skiltet i supermarkedet.

Når jeg er på arbejde følger jeg nogen gange tour'en fra TV2s live update, som også har eksisteret de sidste par år. Men ham der opdaterer siden i år er altså ikke uden humor - jeg fangede dette guldkorn på 15. etape:

Jeg tror sq Lance Armstrong er forelsket. I hende Sheryl Crow.

Man kender det jo fra sig selv; man kan altså lige pludselig klare en del mere, når der en pige i ens liv man er vild med. Især hvad angår sport. Jeg kan da huske at de foldboldkampe i skolegården eller baggården som blev overværet af pigen man var vild med, var på et helt andet personligt præstationsniveau, end dem hvor hun ikke lige var tilstede. Man gik altid efter den sværeste dribling og den mest avancerede afslutning, og på en eller anden mærkelig måde lykkedes det altid.

Sådan tror jeg lidt det er med Armstrong i Tour de France i år. Man har op til flere gange set Sheryl Crow i kulisserne omkring Tour'en, og Lance har hver gang lignet en stolt knægt, som viser sit store livsværk frem for hende. Og det er det jo selvfølgelig også. Idag kulminerede det, da hun sad på passagersædet i Lances følgebil i den enkeltstart hvor Lance endnu engang satte alt og alle på plads. Og jeg synes ikke jeg har set Lance mere skarp end i år - han har haft ALT under kontrol hidtil, elimineret konkurrenter én efter én, og det virker ikke som der er nogen eller noget der kan ryste ham overhovedet.

De andre år har han som regel haft en off day, og selv på dage hvor han har klaret sig fint, har han set udpint ud bagefter og pevet lidt. Han har også pevet lidt i år, men det har virket mere som spil for galleriet. Det kan selvfølgelig nås endnu, men jeg tror han vinder sin sjette TdF-sejr.

Jeg var inde og se Spejdermand 2 igår. Selvom den klart overgår den første film, er den stadig sine steder en tand for amerikansk-helte-agtig. Men action-scenerne er så coole, og så holder det stadig at se Spejdermand svinge sig igennem byen. Men hvis du synes det var irriterende at se Peter Parker fumle rundt omkring Mary Jane, og ikke finde ud af om han elsker hende, eller om han ikke gør, skal du ikke se 2'eren... for her er det endnu værre. Specielt en scene, var tæt på at få mig op ad stolen, og kaste min cola efter lærredet... hvordan kan man hvorfor sige til Mary Jane/Kirsten Dunst at man han ikke elsker hende, når hun er så uforskammet lækker når han så tydeligvis er smaskforelsket i hende ? Jeg opgav gerne mine superhelte-evner for hende... men okay, jeg er hverken superhelt eller kender Kirsten Dunst, så det var vist et rent hypotetisk tankespil af dimensioner.

Jeg så iøvrigt en kvinde i biografens slikbiks med de mest åndssvage silikonebryster jeg nogensinde har set - ihvertfald uden for pornoens verden. Det var nærmest som at hun havde monteret 2 aflange og opadpegende torpedoer på sin overkrop, og kunne snildt have været en sag for FNs våbeninspektører... det var mindst en K-skål... jeg kunne nemt ha' grint af hende, hvis det ikke var fordi hendes store tatoverede rockerkæreste stod lige bagved. Og hvis silikonemonsterets kæreste læser denne blog, ja, så griner jeg så afgjort heller ikke nu.

I Tipsbladets udemærkede Tour de France-magasin er der i år et interview med Brian Holm, sportsdirektør for T-Mobile og tidligere toprytter, hvori han gennemgår feltets uskrevne regler. Det er faktisk meget underholdende læsning, men især en regel, finder jeg interessant:

Man holder sin plads på bjergetaper: "Hvis feltet for eksempel er trukket ud til 200 meters længde og man plejer at sidde nede bagved, så kæmper man sig ikke frem for at komme først ind på bjerget. Der lader man altså bjergkongerne komme til."

Se, der er det jeg tænker om vi på nogen måde kan have samme uskrevne regler på de københavnske cykelstier? For hvem har ikke prøvet at overhale en stor trunte på en gammel bedstemorcykel uden gear og en løs skærm (af den slags som skyder en topfart i medvind ned ad Valby Bakke på 4 kilometer i timen) for derefter at cykle ned til et kryds med røde lys, hvorefter trunten selvretfærdigt triller ud i krydset, så du atter er nødt til at lægge dig på hjul af hende, til du igen kan overhale hende? Og hvis du er rigtig uheldig, og du kører på den røde bølge, kan du komme i samme situation ved næste lyskryds. Og man sidder der på sin cykel og skumler - for man ved at hun tænker 'Se mig, jeg kommer lige så langt som dig på samme tid, uden at okse og svede som du gør, æv bæv bu'. Hold dig nu for helvede bag ved mig, så er alle glade... det er ligesom darwinismen slet ikke gælder på cykelstierne... der er evolutionen nærmest gået i den forkerte retning. Det er forfærdeligt, og der må gøres noget ved det. Nu. Tvangsfjernelse og to-sporede cykelstier er den eneste vej frem. Hvem er egentlig trafikminister i disse dage? Er det stadig Palle From?

Først nu opdager jeg, at jeg har 2 vidt forskellige strømper på.... *suk*.... jeg HADER mandage..!

Kasper, note til dig selv:

din mp3-afspiller kan ikke tåle vand. Men hvis den alligevel får vand, skal du lade den tørre i 2 uger... så virker den fint igen... (?).

Jeg brugte størstedelen af min søndag med at se British Open i golf sammen med Kimo, som jo er ramt af en gal golfbold (fore!). Og golf er en herlig tv-sport når man er sammen med drengene. For der er næppe nogen anden sport som lægger op til den ene 'Det sagde hun også igår'-joke efter den anden, når ord som jern, kølle og hul bruges i flæng af kommentatorerne. Høh-høh.

Dramatisk etape i Tour de France igår. Men dramatisk i negativ forstand, for Armstrong eliminerede alle konkurrenter, og flere gav helt op. Dermed tegner det til at blive den mest kedelige Tour siden Indurains velmagtsdage.

Nu tænker du måske: hvad med Basso? Han kører da lige op med Armstrong?
Jaa, måske. Men det har han også gjort de 2 forrige år. Men har du nogensinde set ham angribe? Har du nogensinde set ham rejse i sin saddel (mærkeligt udtryk, Tak Leth), og sætte et forcerende tempo? Nej, vel. Basso er en defensiv rytter, forstået på den måde at han kan ligge på hjul, og holde et tempo, og modstå angreb. Men han har ikke det aggressive element i sig, som det kræver for en angriber. Nøjagtig som førnævnte Indurain. Jeg håber meget at Riis har lært ham et par tricks - Riis går jo selv ind for aggressiv kørsel, så det kunne da være lækkert hvis det var tilfældet, for så kan det sagtens gå hen og blive spændende i Alperne. Hvis ikke, bliver det Lance Armstrongs mest knusende TdF-sejr.

Nu har der lige været et program igen med ham rollespilleren. Jeg så ikke programmet fra starten sidste gang, så jeg var måske lidt hurtig, da jeg kaldte ham en idiot. Det mente jeg selvfølgelig ikke, og det vil jeg godt trække i mig igen. Han er ikke en idiot - han er bare sindssyg!

Bacon og æg	tjek!
Amerikanske pandekager og sirup	tjek!
Pizza og cola til frokosten	tjek!
Alle indkøb overstået igår	tjek!
Årets mest interessante etape i Tour'en på tv om en ½ time og resten af dagen	tjek!
Dårligt vejr udenfor ligesom alle de andre dage, så man ikke skal have dårlig samvittighed over at sidde indenfor og se årets mest interessante etape i Tour'en på tv om en ½ time og resten af dagen

AAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!!! Gå væk, sol og blå himmel - kom igen imorgen!

Chokolade-monolog på messenger. I hovedrollen ses den unge debutant, Kapster.dk, i en af stykkets bærende og altoverskyggende roller.

(Og nej - der er ikke nogen stavefejl i første sætning... det er derimod et gammelt kunstnerisk udtryk)

Hvor varmt skal det være for at man kan få varme-fri? Er der nogen der ved om vi er tæt på den grænse idag?

Minder fra en bytur, 3

Jeg har været ude på de vilde vover i det Kbh'ske natteliv, og er sidst på natten endt på stam-baren, og bliver der til de lukker stedet, og jeg bliver smidt ud på gaden sammen med de andre gæster.

(Jeg har 2 cykler; jeg har lige købt en helt ny cykel - jeg er vildt glad for den. Den opfylder alle mine behov hvad angår cykleri. Den cykel jeg havde før, har jeg beholdt, fordi jeg tænkte at jeg kunne cykle på den, når jeg skulle i byen. For man ved at man styrter rundt, når man har en brandert på - og desuden er sandsynligheden for at den bliver stjålet også større en fredag eller lørdag nat. Denne nat har jeg ved et tilfælde dog cyklet på min nye cykel.)

Jeg stavrer hen til min cykel. Jeg opdager at en eller anden idiot har snittet sadlen op, og det gør mig rasende! Jeg har fanme lige købt den lorte-cykel, og så skal en eller anden spasser selvfølgelig skamfere den. Pis! Jeg låser den op, og begynder at cykle hjem mod Østerbro. Jeg bemærker at kæden allerede er rustet, og har fedtet kædeskærmen helt til. For helvede - det kan ik passe! Sq da ikke på en helt ny cykel.

Jeg er sulten og kører hen til min bager på vejen hjem. Jeg køber et lille franskbrød, men er så stiv at jeg skal have hjælp til at finde de rigtige mønter i min pung. Fint nok - halvflov vælter jeg ud igen, og hen til cyklen. Men. Nu kan jeg sq ikke få låst den op! Jeg river og flår i den - og en anden fyr, som også er på vej hjem fra byen, prøver at hjælpe mig, men uden held. Jeg er på kogepunktet nu. Jeg tænker, at cykelhandleren fanme selv kan komme og hente deres lortecykel, og låse den op. Nu må jeg selv vade de 800 resterende meter hjem. Jeg er rasende.

Jeg vågner, og sædvanen tro ligger jeg fuldt påklædt på min sofa med MTV bragende løs på fjernsynet. Klokken er 13. Ondt i hovedet, og jeg prøver at opsummere min nat. Det med cyklen kommer hurtigt i hukommelsen, og igen bliver jeg sur. Jeg tager mig noget mad og en masse vand, og finder min olie frem. Så skal jeg nok få den lås op. Jeg går de 800 meter ned til bageren, og finder min cykel hvor jeg bandende forlod den. Men. Det er jo ikke min cykel! Det er godt nok samme model - men det er ikke min.

Jeg går tilbage og henter min gamle cykel, og cykler ind til byen igen. Og udenfor baren finder jeg min nye cykel. Nøglen glider lige ind i låsen og *klang* - den er åben.

Teknisk set er jeg vel en cykeltyv? Og dog - min nøgle passede til låsen. Én gang. Hm.

Hvis du savner din cykel, står den muligvis ude på Østerbro. Sorry! :-\

Jeg har spillet på Betfair i over et år nu med pæn succes. Betfair er det man kalder en spillebørs - et sted hvor man kan spille på forskellige sportsresultater som hos en traditionel bookmaker, men hele fidusen er at du også selv kan udbyde et odds på en begivenhed. Man kan sige at man faktisk selv kan være bookmaker. Så man spiller faktisk 'imod' andre, og Betfair er som sådan bare leverandør af systemet til at det hele kan lade sig gøre. De tager godt nok 5% i kommision af din gevinst, så de bliver da også betalt, kan man roligt sige.

Netop det faktum at du spiller imod andre, giver en god følelse når man vinder. For så tænker man lidt på det fjols som man vandt over... og omvendt hvis du taber føler du dig lidt dum, ja, nogen gange endda snydt. Og ordet spillebørs er det helt rigtige ord - for det bliver hurtigt sådan at du holder øje med dine markeder, med oddsudviklingen, dækker dig ind, minimerer din risiko osv osv.

Men som sagt har jeg en pæn succes derinde. Jeg er ikke millionær eller noget, og har aldrig vundet den store jackpot - men det er nu heller ikke den jeg går efter. Jeg synes selv at jeg spiller klogt og velovervejet, med en lille risiko - og mange bække små gør som bekendt en stor å.

Jeg havde pæn succes med Tour De France sidste år, så i år har jeg selvfølgelig fulgt markederne for TDF ret tæt. Her til aften ville jeg tjekke odds for vinderen af 9. etape som køres tirsdag, og så opdager jeg at der er en eller anden klovn der efterspørger odds på Mario Cipollini som vinder af etapen. Cipollini udgik af TDF før 6. etape. Det er nok de nemmeste penge jeg har lavet derinde indtil videre.

Frask?

Det vejr vi har i disse dage, kan godt få en til at tænke 'hvad blev der egentlig af juli, august og september, og hvorfor er vi hoppet direkte til oktober?'. Giv mig sol, nu - lige nu!

Jeg sidder og ser TV2 nu - et portræt af en teenager som er fuldstændig opslugt af rollespil. Det er sørgeligt at se sådan en form for virkelighedsflugt. Om 10 år kommer han til at hade at han deltog i det program. 'Naj, naj - om 10 år spiller jeg stadig rollespil ude i skoven med alle mine venner - vi er både orker og riddere, og vi har det bare så sjovt'. Nej, stop så. Get real. Om 10 år sidder du og kigger på pensions-ordninger, renter og A-mærkede køleskabe som alle os andre. Idiot.

Jeg kan godt lide at der er en masse mennesker der har en mening om hvorvidt Jørn Mader skal være kommentator på Tour De France, eller ej. Men der er absolut ingen der savner Claus Elgaard. Do you have a sut in your pocket today? Nej vel, Claus - fyringsgrund lige dér!

Hva?! OL uden Roslyng?? Hvad har de gang i?

Men okay, nu har hun hele august fri, så hvis hun eventuelt ønsker at koordinere lidt ferie, er hun velkommen til at sende en mail eller droppe en kommentar.

Nogle gange ville jeg ønske at jeg tænkte situationen igennem inden jeg tog handling.

Jeg mødte min gode min gode ven Rune på vej hjem fra arbejdet, ikke så langt fra der hvor jeg bor. Faktisk lige uden for 'Schwarz Sengeudstyr' på Århusgade, Østerbro. Vi snakker lidt sammen, og det viser sig at han har en aftale senere på aftenen, men at vi da lige kan spise en pizza sammen eller noget, inden hans aftale. Han foreslår at han da bare kan kigge op forbi min lejlighed, når han er færdig med at kigge på en seng. Jeg forstår ikke hans logik, og siger at det er da åndssvagt - jeg kan da lige så godt gå med ind, og så kan vi følges ad bagefter. Så jeg parkerer min cykel, og vi går ind i forretningen sammen, jeg lidt bagefter min ven. Vi er de eneste kunder i butikken, og situationen er langsomt ved at gå op for mig og jeg forstår pludselig hvorfor min ven helst ville ind i forretningen alene, da han siger til ekspedienten, at han er ude efter en dobbelt-seng. Det er sikkert noget jeg bilder mig ind, men jeg er sikker på at ekspedienten kiggede først på min ven, derefter på mig, da ordet 'dobbeltseng' fløj ud i lokalet.

Sjovt nok stod jeg hele tiden 10 meter fra min ven, og lod som om det hele ikke interesserede mig en døjt - og hver gang ekspedienten i sin salgs-talestrøm prøvede at få mig indlemmet i samtalen, ignorerede jeg ham iskoldt, og fik pludselig travlt med at tjekke min mobiltelefon.

Som om!

Kasper, note til dig selv:

din mp3-afspiller kan ikke tåle vand.

Eller... din mp3-afspiller kunne ikke tåle vand.

To sek... giv lige plads!! Jeg skal lige teste mine evner som vejrgud.

STOP MED AT REGNE NU!

...

NU!

fraaaaaaa nu af!

nu!

nu?

ÅÅÅRH, glem det!

Jeg var ude hos Kim i hans og hans kærestes kolonihavehus i går. Det var hyggeligt, og det trak ud, og vejret viste sig ikke fra sin bedste side henad aftenen - derfor var det svært at sige nej, da han tilbød mig gæstesengen. Da jeg stod op i morges, ser jeg en bog på deres spisebord, der hed Den Lukkede Bog.

Jeg provokeres let af påståelighed. Så jeg åbnede den.

Minder fra en bytur, 2

Jeg var ude at bowle med den afdeling jeg arbejder i. Og når ens chef flasher sit Mastercard, er det svært at holde sig tilbage. Da klokken var halv ét stod vi lidt uden for restauranten, og førte rådslag om vi skulle videre. Det endte med at jeg måtte tage alene videre, fordi de andre med ét blev gamle, og hellere ville hjem. Nu er det sådan at når jeg er alene bliver jeg en smule usikker, og jeg kompenserer for min usikkerhed ved at drikke mere - meget!

Af samme grund var jeg tidligt hjemme. Og derfor tog jeg også den sædvanlige koger foran MTV på sofaen med alt tøjet på, og vågner op dagen efter kl. 11-12 stykker. Men nu kommer det mærkelige: det første man normalt gør når man vågner, er at pisse. Og da jeg står der og tømmer min blære for nattens indhold, opdager jeg at jeg under min skjorte har en klat tyggegummi siddende på mit maveskind!

Hvordan fanden i helvede er det sket? Nu må det drikkeri snart stoppe.

Det kan både blive en dreng eller en pige.

Hvad i al helvede er det for et udtryk?? Det kan godt være at det bare er mig, men det bliver brugt i flæng for tiden, og det er da det mest åndssvage udtryk jeg længe har hørt. For hvad er det negative og hvad er det positive udfald i sådan en situation? Og hedder det ikke både-og og enten-eller? Fårk, jeg er forvirret.