Jeg var lidt forbløffet over at jeg vågnede op i min seng søndag morgen... eller hvad det nu hedder, når klokken er 13. Ikke fordi at det i sig selv er unormalt, men fordi jeg altid falder i søvn på sofaen, når jeg har været i byen. Med alt tøjet på, og med fjernsynet bragende. Min første tanke er at så må der være noget andet der er galt, for det er næsten for godt til at være sandt.

Så starter jeg tjeklisten.

Først er det vigtigt at undersøge om man er alene. Det afsløres hurtigt, for så stor er min lejlighed heller ikke. Men jeg var alene i lejligheden.

Det næste man tjekker er om man har nogle skader - typiske skader kan være på hænderne, knæene, albuerne samt ikke mindst hovedet... alle fire kropsdele er nemlig gode at tage imod med, hvis du skal ned og kysse asfalten på vejen hjem på cyklen. Mange blå mærker kan være svære at se dagen efter, så det er en god idé at mærke efter med fingrene. Her kan det også være smart at tjekke om dine bukser er revet op ved knæet. Hvis de er det, så er der gode muligheder for at du har været ude for et styrt. Husk at lægge is på, når du finder skaden. Jeg havde ingen skader i denne omgang.

Nu du alligevel har bukserne fremme, så tjekker du dine kvitteringer. Hav altid dankort med i byen, og aldrig kontanter - pånær 5'erne til bordfodbold. Hvis du bruger dankort får du nemlig en kvittering for hvert køb, og derfor kan du gøre status dagen efter. Et modargument kan være at du kan risikere at bruge for mange penge, men hvis du har disciplin, og holder dig fra at købe de dyre drinks, så kan det sagtens lade sig gøre. Hvis du ikke kan finde nogle mærkelige regninger, kan du gå videre i tjeklisten.

Nu tjekker du om du har dit dankort og din mobiltelefon. Når du har fundet dem, tjekker du udgående opkald og udgående sms. Det du især skal kigge efter er telefonopkald foretaget fra din telefon til din eks-kærestes mobiltelefon omkring 5-tiden. Eller sms til hende den søde pige, som du har mødt for nogle uger siden. Bagefter skal du tjekke om der er tilføjet nogle nye navne som du ikke er bekendt med til din telefonbog.

Hvis du ikke kan finde noget foruroligende her, er der faktisk gode chancer for at det har været noget nær en perfekt bytur - ihvertfald uden konsekvenser for dig. Godt gået.

Det troede jeg også var tilfældet i søndags, indtil jeg dagen efter fandt ud af at jeg havde ladet mine lygter sidde på cyklen - tændte. Og de der små diode-lygter er ik helt billige. Jeg VIDSTE det var for godt til at være sandt!

Kan du huske ham rocker-lederen fra 'Idioterne'? Ham med brillerne? Ham der også er med i Sonofon-reklamen, og som hiver fat i Polle ude på toilettet? Ham her! Når han pludselig står som udsmider på din stam-bar, så holder du dig altså i ro og undgår ballade. Puuha, sådan én som ham spiser sådan nogle som mig til morgenmad... *haps*, siger det, og væk var Kasper.

Du kender sikkert situationen. Du er i byen, topmotiveret og der skal ske noget. Du falder i snak med den her søde pige, men der er et problem. Hun taler med så lav stemme, at du på grund af den høje musik rent faktisk ikke kan høre et eneste ord af hvad kvindemennesket siger. Og det er altså ikke ligesom da din mor talte til dig mens du boede hjemme - når du ikke engang kan høre 'vel?' eller 'ik?', så ved du heller ikke hvornår du skal svare hhv. 'nej!' og 'jo!'. Du er jo godt opdraget, så du vil heller ikke blive ved med at sige 'hvabehar?', så du ender i en situation, hvor du må vælge at opgive eller simpelthen bluffe. Sidstnævnte kan absolut ikke anbefales, hvis du har drukket tæt en hel nat. Du kan hurtigt ende i en situation, hvor du har sagt ja til ting, som du har svært ved at stå inde for.

Dem som nu kaster med sten efter Joakim og kalder ham en skamplet for kongehuset, er sikkert de samme tosser som for 10 år siden, sagde at Frede var uegnet som konge pga. af dennes livsførsel, og at Joakim ville være en mere passende konge. Men man har vel et standpunkt til man tager et nyt?

Så du iøvrigt pressemødet om den famøse skilsmisse? Jeg gjorde, og jeg var lamslået over hvor mange billeder fotograferne nåede at klipse af, når man tænker på hvor kedeligt pressemødet var, rent billedligt. Hofmarskal og vedhæng sad jo badet i stroboskop-lys i samtlige sekunder pressemødet varede. Kunne ellers være cool, hvis hende børnehavepædagogen, som styrede pressemødet, i samme tone bad fotograferne om at tage billeder uden blitz, af hensyn til hofmarskalens epilepsi. Dét ville være underholdende.

Forleden kunne jeg læse følgende på Ekstrabladets hjemmeside i en artikel:

USA har officielt mistet 11 atombomber, som aldrig er blevet fundet. Ifølge miljøorganisationen Greenpeace ligger der omkring 50 atombomber på havets bund. De fleste fra det tidligere Sovjetunionen.

Udover at jeg finder det lidt foruroligende at man kan være så 'casual' med så farlige genstande, kan det også få en til at tænke om Osama er ved at tage dykker-certifikat, og det er derfor vi ikke har hørt noget til ham længe.

Er der en mand inde i Anastacia?

Grunden til at jeg spørger, er at jeg ikke helt ved om det er okay, hvis man synes at hun er lækker... :-\

Skriv ALDRIG, ALDRIG sms til de piger du har mødt i nattelivet når du lige er kommet hjem fra byen! Det kan kun gå galt, når øjnene er indstillet på søvn, mens hjernen lige vil lire en sidste kompliment af. Jeg kan afsløre at det gør ondt at vågne op dagen efter, når man finder ud af at man i en besked skrev 'tiltagende' istedet for 'tiltalende'. Det virker dumt på så mange niveauer.

Jeg har altid haft et godt forhold til mine naboer, de steder jeg har boet. Men denne gang er det lidt en undtagelse. Ikke at jeg har et dårligt forhold til dem - slet ikke - der eksisterer bare ikke rigtig nogen kontakt. Dem der bor til den ene side er et ungt par. Dem har jeg hilst på et par gange... men heller ikke mere end det. Og jeg har trods alt boet her i over et ½ år! De virker flinke nok, og specielt i starten virkede de rigtige interesserede, og jeg kunne forstå at de havde et godt forhold til pigen jeg købte min lejlighed af.

Men det hele gik galt da nabopigen en måneds tid efter at jeg var flyttet ind, bankede på og spurgte om hun kunne låne en kop mel (klassiker!). Der var flere ting i denne situation, som ikke var optimalt. Jeg var netop kommet hjem fra en løbetur, og svedte derfor som en hest. Samtidig var det en mandag aften, og i den forgangne weekend havde jeg været på en dobbelt bytur og havde ikke rigtig ryddet op, og derfor lignede min lejlighed en marokkansk bazar, med tøj og madvarer alle steder. Derfor lod jeg hende ikke komme ind i lejligheden, hvilket jeg under normale omstændigheder nok ville have gjort. Som sagt var jeg næsten lige flyttet ind, så jeg kunne ikke engang mønstre den efterspurgte mel, og kom derfor tilbage fra mit køkken, og måtte skuffende meddele at det kunne jeg ikke klare. Bagefter slog det mig, at det måske ikke var så skide imødekommende af mig.

Siden har de behandlet mig lidt som en enlig særling, hvilket jeg ikke (normalt) opfatter mig selv som. For 2 måneder siden, så jeg et opslag i opgangen om at de skulle holde fest. Fint, tænkte jeg - så har jeg en icebreaker, noget at tale med dem om, næste gang jeg ser dem. Jeg så dem bare ikke i hele perioden op til festen. Selve festen gik vist vildt og vådt for sig - de kunne ihvertfald holde mig vågen til kl. 5-6 om morgenen. Men jeg var villig til at tilgive dem, for så kunne jeg altid sige: 'Hey! sikke en fest I havde her den anden dag, hva? Det lød som om I rigtig hyggede jer?', og så måske komme lidt ind på livet af dem. Men nææ, nej - jeg så dem heller ikke i lang tid efter, og pludselig var der gået så lang tid, at jeg blot ville virke som en sarkastisk idiot der synes de larmede for meget, hvis jeg nævnte festen.

Så er der naboen til den anden side. Hende eller ham har jeg ikke set overhovedet, og jeg har aldrig hørt noget støj eller larm derinde fra. Kun én gang har jeg hørt tegn på liv. Det var under - og især efter - EM-finalen i fodbold. Det skal siges at personen der bor derinde, har et græsk efternavn.

Opfordring! Alle jer der rejser sydpå: det er fint at I lytter til det lokale musik, men lad nu for helvede vær med at tage det med hjem, ik? Lige nu er det O-Zone med "Dragostea Din Tei" der hitter for åndssvagt herhjemme. Ingen kan med god ret kalde det god musik - nej, du kan ej! Og nu er det jo nærmest blevet tradition! Vi kan ikke have en ferie-sæson uden at der bliver slæbt et eller andet lort med hjem fra syden! Las Ketchup (Asereje), DJ Ötzi (Hey Baby), og Paradisio (Bailando) bare for at nævne nogle få. Seriøst, hvad får vores grænsevagter deres penge for? Er det ikke netop sådan noget som dette, de er ansat til at forhindre?

Når jeg spiser lasagne:
"øj, spiser du Garfields mad, hva'?"

Når jeg drikker en cocio:
"Lige en hurtig Congo-bajer, hva'?"

Når jeg spiser Daim:
"Tror du at du kan spise den der uden knase, hva'?"

Når jeg spiser medister-pølse:
"Får du dig lidt med-ister, hva'?" (udtales med blødt d)

Når jeg spiser en berliner:
"Prøv om du kan spise den der uden at slikke dig om munden, hva'?"

Når jeg spiser tun:
"hey, hvordan ved du at der ikke er delfin i det der, hva'?"

Når jeg drikker cola fra glasset:
"kan du huske dengang man kunne få gennemsigtig cola, hva'?"

Når jeg spiser gulerødder:
"nååå ja, og hvad skal Snurre Snup så lissom leve af nu, hva'?"


Gider du godt stoppe det der mad-lingo lige nu, og lad mig spise eller drikke i fred? Sig mig, står der "Kom med venligst med stupide kommentarer under indtagelse" på siden af indpakningen, hva' hva' hva'? Luk det cirkus!

Faren ved at smide en lille gif ud i højre side, så folk kan se hvilken bog man læser i øjeblikket, er at det hurtigt kommer til at fremstå som om jeg læser hamrende langsomt eller er decideret ordblind. Indrømmet: jeg er ikke nogen læsehest! Jeg kan godt lide at læse, og hvis der var et par timer mere i døgnet, ville jeg nok få læst lidt mere. Jeg synes det er svært finde tiden til det - hvilket et eller andet sted er et luksus-problem. Men nu har jeg også gjort det værre for mig selv end det egentlig er - for faktisk har jeg afsluttet Leif Davidsens interessante Dostojevskijs Sidste Rejse for nogle uger siden, og har været i gang med Arne Nielssons coachbog Viljen Til Sejr lige siden. Coaching-emnet interesser mig meget, og selvom Nielssons bog virker banal, er det lige netop styrken ved den. Teorier der bliver brugt i coaching er netop langtfra rocket science - men det er det at omsætte teori til praksis der er problemet. Og her virker Nielssons bog, synes jeg.

Jeg fornemmer at den er hurtigere fordøjet end Davidsens bog, omend jeg har tænkt mig at læse den 2 gange (én gang for at forstå teorien, én gang mere for at omsætte det i praksis), så mon ikke jeg hurtigt kommer igang med den næste bog i rækken. Efter utallige opfordringer har jeg købt Dan Browns spændingsroman Da Vinci Mysteriet, som nærmest har opnået kult-status på rekordtid. Folk er dukket op søvnløse og udmattede på arbejde pga. denne bog, og jeg glæder mig til at se om der er noget ved hypen. Jeg håber bare at jeg kan nå at blive færdig med den, inden den er filmatiseret.