Hårdt presset af Kim, kommer her en opfølgning på historien om det sovende ben.

Det viste sig at være en iskias nerve, der var lidt i klemme. Sikkert fordi jeg havde sovet et par dage i træk på sofaen. Men så er det suverænt at have en cool mor, som er tandlæge af profession, men ved siden af også er superfly yoga-instruktør (ikke sådan en Østen-mystisk-der-er-mere-mellem-himmel-og-jord-agtig én - det lægger ik helt til familien at tro på den slags), så hun liiige kan vise mig hvordan sådan noget fixes, og strækkes ud.

Hun spurgte heldigvis ikke hvordan det var opstået - for hvis jeg havde sagt at det nok skyldes følgevirkningerne af 2-3 dages druk, så havde hun med garanti overdraget mig til de sociale myndigheder.

Jeg ved det godt på forhånd: hér er ingen sympati at hente! Men jeg ryger i fælden gang på gang.

At jeg vågner i min sofa en søndag middag med alt mit tøj på, tv'et bragende og et hoved der er tæt på at eksplodere af alskens fuldskab fra natten før, er absolut ingen sjældenhed. Men sidste søndag tog alligevel prisen. Her vågnede jeg op med 2 tæpper over mig - som om ét ikke var nok. Det ene tæppe ligger normalt ved sofaen. Men det andet ligger i et skab inde i mit soveværelse. Så det virker som der har været en tanke bag (!). Men galskaben stopper ik her. For den trøje jeg havde på i byen, havde jeg smidt, og så havde jeg taget en anden på.

Man skal være ansat på et psykiatrisk hospital for at finde mening i de idéer jeg får på dette tidspunkt af natten.

Nu ringer min mor om lidt: Kasper! Behøver du at drikke SÅ meget?
Næ... jeg behøver ikke... men alle de andre gør jo også. Jeg kan ik tage i byen pinlig ædru og så have det rigtig skægt. Men jeg kan sagtens tage i byen monster fuld, og så være pinlig. Ork jo.

Minder fra en bytur, 5

Jeg er egentlig på vej hjem fra en fest, men beslutter mig lige for at kigge ind på et af stamstederne og sige hej. I baren møder jeg den her fyr, som jeg har mødt en del gange før i det københavnske natteliv. Udover at han er en pisse flink fyr (det har senere vist sig at det var ham der inviterede mig til Rub A Dub), som fester igennem, så er han også typen, som de lækre piger klistrer på - selvom han ikke umiddelbart er nogen model. Sådan noget er forbilledligt, og alle ved at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Derfor får jeg den tanke, at vi jo kunne udveksle numre, og så tage i byen sammen engang. Denne idé fremfører jeg for det første meget klodset, for det andet alt, alt for ivrigt! Der går da også kun hvad der føles som et splitsekund, før en af hans omklamrende piger opfanger dette scenarie, læner sig frem og spørger mig: 'er du bøsse?'

I må forstå at i de efterfølgende sekunder gør det ondt i mit heteroseksuelle ego. Set i retroperspektiv burde jeg ha' set den komme. Jeg droppede øjeblikkeligt at få det nummer.

Nu vi snakker fodbold ?

sorry piger, vi tager lige en fodbold-dag på kapster.dk. I dag er der fokus på ting jeg har forstand på. I morgen kan vi igen fortsætte snakken om det jeg ikke ved noget om. Dvs. jer, piger.

- men en etableret spiller med kontrakt i udlandet, og inkluderet i EM truppen 2004, væltede sidste forår ind i ryggen på mig på en café i den indre by i København - i en 12 hestes brandert og med en pige under armen. Tre dage senere kunne jeg læse i Tips-Bladet at han stadig var under skarp genoptræning efter hans skade.

Aarh, hva? Hvad fanden er det for en skade? Hvad er det for en form for genoptræning, der kræver piger og alkohol? Havde han problemer med sit svælg? Var hans pikkemand gået i stykker? Helt ærligt.

Og nej - det var ikke Gravesen.

Er jeg den eneste der er fuldstændig oppe at ringe over at Thomas Gravesen spiller i Real Madrid? Hvis jeg kunne blive seksuelt opstemt af fodbold, så ville jeg være helt oppe at støde nu! Jeg synes det er SÅ vildt. Der er bare noget, der føles helt, helt trygt ved det. Det kan kun blive en succes. Det er lidt ligesom et kærlighedsforhold, hvor man bare kan mærke fra starten, at det her er rigtigt. Jeg mener, det er jo ikke sådan som når eksempelvis Milan køber Jon Dahl - man synes det er fedt for Jon, men man tænker dybt inde i sig selv, at nogen da må ha' slået hovedet (Et andet eksempel kunne være Dennis Rommedahl og hvilken som helst klub I VERDEN!). Men sådan er det ik med Graver - hans kvaliteter og egenskaber er som skabt til at balancere Real. Og jeg glæææææder mig til den dag, han lige hiver fat i Zidane, og skriger ham ind i hovedet 'når bolden triller den anden vej, så har du eddermame at komme med hjem og forsvare!!'... bare på spansk eller fransk, ik?

Og da han blev skiftet ind i den første kamp, var det jo lige før man græd lidt, da kommentatoren remsede op, da bolden blev flyttet via dyre fodboldben fra venstre til højre side:
'Carlos.... Zidane.... Gravesen.... Beckham....' - og man kiggede forsigtigt over på sine venner, som sad med samme kåde smil som dig selv.
Alligevel var man nervøs. Det var sådan lidt: 'gør det enkle, Graver, gør det enkle! Ik spille smart nu!'
Når han havde bolden: 'uuuh, uuuuh... tril den over til Zidane... bare aflevér... lad nu vær med at gøre noget forkert!!'
Men han gjorde det fremragende. Og jeg har aldrig set en spiller af den type blive hyldet som han gjorde af sit nye publikum - set i lyset af hvem publikummet er vant til at se til hverdag. Det svarer jo trods alt til at et modehus hyrer en 120 kilo tung matrone til at gå catwalk til deres næste modeshow.

Hvorfor vælter Erik fra Krøniken sig i tilbud fra kvinder, når jeg ikke gør? Come on... I skal ik bilde mig ind at han har et specielt vindende sind... 'Jamen, der er noget anderledes ved ham - noget dybt'. Ja - det hedder kop-ar. Jeg afventer iøvrigt med spænding hvornår Herman fra City Bilen indtræder i serien, så hele holdet fra Taxa atter er samlet... er der virkelig ikke andre skuespillere i Danmark?

Update: Det slår mig lige! Herman aka. Torben Jensen har da været med i Krøniken, ik? Var det ik ham der udførte en abort på Søs i starten af serien? Eller blander jeg nogle ting sammen nu? nå.... hm... hvem har vi så fra Taxa som ikke har været med i Krøniken endnu? Meho? Spillet af Zlatko Buric? Hehe... jah... han bliver selvfølgelig lidt svær at få med i en serie der skal foregå i 50'ernes Danmark. Han kan være Danmarks første indvandrer? Eller han kan være Kaj Holgers partisan-ven fra 2. verdenskrig?

... nu ringer min mor om lidt, og fortæller mig hvor godt vejret er, og at jeg burde gå en tur... men det er søndag middag... at hæve min venstre arm skal ophøjes til et projekt, hvis det skal kunne lade sig gøre. Men sådan noget forstår en mor ik - hun har tilsyneladende aldrig selv været ung. Og hvis hun spørger, så tog jeg en taxa hjem...

Handelshøjskolen i Århus har lavet en netordbog - Den Danske Netordbog - som jeg ofte benytter mig af. Jeg ved ikke om målgruppen er deres egne studerende. Hvis man f.eks. slår et simpelt ord som 'derfor' op, så får den lige en handelshøjskole-vinkel under eksempler på brug af ordet:

Vi har brug for en effektiv malkeko, derfor hilser vi genteknologien velkommen.

Godt så. Og vi ved alle at økonomi-studerende er nogle følelseskolde sataner, hvilket bevises når man slår et ord som 'ænse' op. Ænse er noget med følelser, og folk der knuser tal er ikke gode til den slags. Derfor følgende eksempler:

Regnen silede ned, men jeg ænsede det ikke.
Når man tager ecstasy, mærker man ofte ikke kroppens faresignaler. Man kan for eksempel danse i timevis uden at ænse, at kroppen mangler væske.

You go, girl!

Det her tror jeg alle mænd har prøvet - og måske sker det også for piger: Du sidder og lytter intenst i en forsamling. Det kan være et foredrag, under en tale eller måske er det din direktør der informerer om et eller andet. Når man er lidt træt, kan man nogle gange nærmest slå øjnene fra, og bare lytte til ordene, mens man tænker over det der bliver sagt. Og så er det ligesom om at man lige vågner lidt op, og så opdager man at man har siddet og kigget direkte ned i skødet på en eller anden pige. Kender du det? Og så tænker man 'naj, hvor pinligt', men 5 minutter efter fanger man igen sine øjne dernede. Det er pludselig blevet et fix-punkt for dine øjne. Og det sker helt uden din kontrol.

Hvorfor? Hvorfor skal mine øjne transfomere mig til en pervers stodder, når jeg bare vil lytte?

uddrag fra Kapster.dk-ordbogen

Den røde løber begreb

Betydning og brug:
Normalt forbindes begrebet 'Den røde løber' med premierer eller andre fine fester. Men i min begrebsverden betyder det noget ganske andet, og har sin oprindelse i en begivenhedsrig aften for et par år siden. Jeg var ude at spise med nogle nære kollegaer, og der var godt med rødvin til maden. Derfor fandt to af os det nærliggende at konvertere middagen til en bytur. Efter middagen var vi rundt på diverse barer og caféer - til trods for at det var onsdag, og at vi begge skulle på arbejde dagen efter. Da det var tid for at finde hjem, fulgtes vi ned igenenm Strøget med retning mod Kongens Nytorv. I den uge havde Illum rund fødselsdag, og havde derfor påklædt hele Strøget omkring butikken med en lang rød løber. Hvad er derfor mere oplagt end at to halvvoksne mænd bruger adskillige minutter på at slå kolbøtter og vejrmøller i en kæmpebrandert på en rød løber midt på Strøget kl. halv 2 om natten, til stor morskab for kun os selv? Klimaks blev nået da to turister måbende og nærmest forskrækkede kiggede på os, som var vi 2 aber fra Zoo der var stukket af.

Nogle drikker sig i hegnet - vi drikker os på den røde løber.

Jeg var en tur på apoteket i lørdags, og på Østerbrogade passerede jeg en nyåbnet butik der hed 'Krussedulle'. Tænk sig - det var ik det jeg først troede der stod. Jeg nåede endda at blive en lille smule forarget, inden jeg opdagede min fejltagelse.

Jeg har lige tjekket hvad folk har søgt på i diverse søgemaskiner for at finde dette site. Til dig der har søgt på 'lykken' - fandt du den?

Og til dig der har søgt på 'Ensom Østerbro' - welcome to my life!

Og dig der har søgt på 'scoretrix'..... are you kidding me??

Vi er tilbage i februar 2004. Jeg står på en af mine stam-barer i København. Og nu skal det være!

Forhistorien er at jeg har kommet en del på den omtalte bar. Da jeg blev single, hev min bartender-veninde Randi - før omtalt her - fat i mig, og sagde "Så, kammerat! Nu skal du satme ik sidde derhjemme og tude - nu kommer du ned i min bar og fyrer den af". Som sagt, så gjort. Jeg kan stadig huske at jeg kom derned nogle dage før julen 2003, og den aften så jeg hende første gang: Randis nye bartender-kollega. Dengang virkede hun lidt nervøs og stille (det er der siden rådet bod på), men med et fantastisk smil der lyste hele baren op, og jeg var solgt. Men bartenderen er generelt alle fyres mål, og jeg tænkte med det samme: hun er 'out of my league'. Jeg nægtede at stille mig op i rækken af drengerøve, der prøver at score bartenderen. Så jeg nøjedes med at smile pænt til hende, når hun rakte fadøllene henover baren, og at sende hende skjulte blikke når jeg kunne slippe afsted med det.

Selvfølgelig nævnte jeg for Randi at jeg synes hendes nye kollega var sød. Jeg spurgte lidt til hvem hun var, om hun var single, osv. Men der gik alligevel nogle måneder til jeg kom til det uundgåelige spørgsmål: Randi, tror du jeg har en chance hos hende? Nu er det sådan at Randi ikke gider sådan noget skvadderkåls-snak, så et typisk standardsvar fra hende i den slags standard-situationer er: "Spørg hende dog!"

Det var forhistorien. Nu er vi tilbage hvor vi startede. Stambar, februar. Jeg har drukket mig mod til - min erfaring er at alkohol dulmer nerverne, og derfor havde jeg nok taget en dobbelt dosis den aften. Jeg går op i siden af baren, og prøver at fange hendes opmærksomhed. Kort tid efter tager hun til mit store held en pause. Først udveksler vi almindeligheder, såsom: "Orv, travl aften, hva?" og i den dur. Dyyyyb indånding. Okay, Kasper - here goes - på med smilet!
Kasper: "Hey, jeg tænkte på... altså, jeg synes du virker vildt sød, og jeg har hørt det samme fra Randi... så jeg tænkte - måske jeg kunne få dit nummer, og vi kunne tage ud og drikke en kop kaffe en dag?"

Det føltes som evigheder før at hun lyser op i det føromtalte smil, bevæger sig ned i den anden ende af baren, finder en blok og en kuglepen, skriver sit navn og de magiske 8 cifre, river siden af blokken, og rækker mig den.

Så langt, så godt. Ja, hvis du sidder med tårer i øjnene nu, fordi du er rørt af historien, så tør dem væk nu.... det her Kapster.dk's verden, og alt hvad der kan gå galt, GÅR galt.

På det her tidspunkt har jeg drukket vanvittig tæt. Nervøsitet og adrenalin har forhindret de mange promiller i at blande sig i mit blod. Men nu hvor min mission er fuldført, slippes det hele løs i kroppen, og jeg bliver med ét fuld på et plan som endnu ikke er videnskabeligt bevist. Jeg går ned i den anden bar, hvor Randi er, og fortæller hende de gode nyheder. Bestiller flere øl. Fortæller det en gang mere. Randi kigger på mig med sit overbærende smil, og siger 'Ja, Kasper - det har du sagt'. Stavrer hen til bordfodboldbordet og tilbage igen, og fortæller lige Randi de gode nyheder én gang mere, bare sådan lige for at cementere det. Verdens lykkeligste mand var på besøg.

Som en anden Gollum skal jeg liiiiige se papiret en gang mere, og jeg griber ned i lommen.... nummeret er væk! Jeg går i panik. Tjekker den anden lomme, baglommerne, finder min jakke, og tjekker lommerne i den... fååårk... tjekker alle lommer 50 gange. Det lorte-nummer er væk. Godt så. Ny situation at forholde sig til. Man har 2 valgmuligheder:

1) du har i princippet fået nummeret, og dermed tilladelse til at kontakte vedkommende. Derfor kan du imorgen få nummeret af din gode ven Randi, og så ellers bede hende om at holde tæt med at du mistede det i første omgang.
2) gå op og spørg efter nummeret igen

Vi har været inde på de mange promiller, så derfor blev løsning 2 selvfølgelig valgt - det siger sig selv. Anden gang synes jeg ikke gik nær så fantastisk som den første. Smilet var ligesom mindre, og der var tilsat en lettere hovedrysten. For at gøre ondt værre, så begyndte jeg straks at sms'e den stakkels pige med alle mulige syge undskyldninger og andre desperado-beskeder. Gisp - man kunne næsten høre stalker-alarmen flere dage efter.

For at ikke at kede jer med alle mulige andre pinligheder, så kom vi aldrig på den kaffe-date. Og jeg bebrejder hende ikke. Og andre der har hørt historien har alle sagt: whaaaat, fik du en bartenders nummer?.... ja, det gjorde jeg - and look at me now!!

Bonus-info: jeg havde lagt det først uddelte nummer ned i den der lille lomme som er ½ nede i den lidt større lomme på forsiden af de fleste jeans i den ene side. Og dagen efter kunne jeg godt huske at jeg lagde det der... for at passe ekstra godt på det! Ååååh, du søde ironi - bam, bam, bam, bam, baaaam, i'm loving it.

Jeg har fjernet alt i mit arkiv fra før juni 2004. Det siger sig selv at nu kan man ikke længere se at kapster.dk har eksisteret siden 2001, og så ryger der måske noget street credit (net credit?) på den konto. Men helt ærligt: alle indlæg fra maj 2001 til november 2003 stank! Så er det sagt. Det var indholdsløst ad helvede til, og 75% af alle indlæg var et link væk fra denne side. Der var absolut ingen sammenhæng mellem de indlæg fra dengang, og den type indlæg som jeg skriver nu.

Læser: Jamen, er det ikke synd? Det viste jo din egen udvikling hen over årene?
Kasper: Ja, en udvikling fra indadvendt taber nørd til udadvendt taber single.
Læser: Naj, hold nu op, Kasper. Du må da indrømme at det afspejlede en udvikling. Du er jo blevet... voksen!
Kasper: Ja, og din kæreste er blevet tyk. Hvor vil du hen med al den udviklings-snak?

Faktum er at jeg aldrig har haft flere besøgende end efter jeg begyndte at skrive ærligt om min (pinlige) eksistens. Og er det vigtigt for mig at have mange besøgende? Ja - det er det da. Jo flere der kan komme herind, og se hvordan de IKKE skal begå sig i livet, jo bedre!

Man har det altid lidt mærkeligt med at få sine ting igen, når de har været i de forkertes hænder. Jeg tjekkede f.eks. straks min jakke for om den for det første havde alle de ting i lommerne, som den havde da den blev væk, og for det andet om der var tilføjet noget nyt - og man er lidt nervøs for om det tilføjede er noget klamt. Jeg synes heller ik den duftede helt som den plejede. Og i princippet ved man aldrig om en eller anden psykopatisk stodder har siddet nøgen og spist aftensmad i min jakke, aftenen inden han leverede den tilbage. Af samme grund smed jeg også min læbepomade ud - guderne ved hvilkes genitalier der har... naj, jeg tør ik tænke tanken til ende!

Jeg ville ha' skrevet:

Til dig der stjal min jakke i byen natten til lørdag -> Fuck dig - jeg håber at din klaustrofobi udløser et panikanfald i samme øjeblik at du finder ud af at lynlåsen har det med at gå i baglås, og at jakken i sekundet efter selvantænder, at ingen gider at hjælpe dig, og at en hund pisser i din aske, når du er brændt ud. Jeg måtte cykle hjem uden jakke - ganske vist kunne jeg tage en taxa, men jeg er nærig - og lå dagen efter med feber.
______

Men nu hvor du har afleveret den tilbage til det sted, hvor du tog den, så har piben selvfølgelig fået en anden lyd. Nu håber jeg jo selvsagt ikke at den kan finde på at selvantænde.

Kasper, note til dig selv: Når du en sen natte-time skal forklare en udsmider hvordan din jakke ser ud, så hedder det indvendige i en jakke hverken indtræk eller interiør.

Nu vil folk se et billede af mig. Jamen, okay. Noget modstræbende har jeg fundet et af den slags billeder, som bliver taget af én når man er i byen, hvor jeg faktisk selv synes jeg ser godt. Jeg tror det hænger sammen med at jeg ser så brun ud! Jeg er afsted med 'Bager' og ham vi bare kalder for 'Manden med hatten'. Forresten - det er mig i midten.

Aj, Kasper, det er jo dybt useriøst!!
- Ja. Kommer du her tit?
Ja, det gør jeg faktisk!
- Okay, så burde du heller ikke ha' forventet andet, vel?

Apropos billeder, så kan jeg stadig huske de der 'chats' jeg havde med nogle piger under min chatpige-bekræft-mig-nu-så-jeg-kan-glemme-min-ex-psykose i foråret. Fåårk, manner! 'Aj, du skal sende først'... 'naj, du skal!'.... 'naj, DU skal!'... 'damerne først'... 'altså, du skal sende dit først, for jeg har haft viiiildt mange dårlige oplevelser med at være den første til at sende'.

ååårh, suk.. det er sådan noget piger bare siger, tror jeg. Men jo, jo - selvfølgelig - jeg sender først.... og man har det sååååå skidt med det. Man VED at nu er der alt eller intet. Man kan næsten se sig selv ligge sig op i fosterstilling i en kæmpe vægt-skål, og bare bede til at modvægten holder. Og man forbereder sig på at høre alle mulige syge undskyldninger.

Men det pudsige er at man først får rigtig paranoia, når man mødes med linjen:
"Aj, du er sq da meget lækker!"
Så får man det skidt. Jeg er opdraget med streng jantelov, så er der en ting jeg ikke er, så er det fanme 'lækker'.... eller... - og nu begynder tankerne at tage fart - .... hvis JEG er lækker, hvad er hun så?

Nu har op til flere spurgt/skrevet "Guud, Kasper - har du haft en profil på dating.dk??" på baggrund af det forrige indlæg. Ja! Gu har jeg da. Og det har du også, din skurk, så lad være med at spille så skide hellig! Så for at spare andre der havde tænkt sig at spørge mig ud, giver jeg her svarene på forhånd. En slags Kapsters Q&A:

- Jamen, hvorfor gjorde du det?
Det var meget, meget kort tid efter jeg blev single, så det var jo bare i håbet om at en eller anden ville holde lidt om mig. Ikke det bedste grundlag for at søge en mage.

- Jamen, skal du så ikke derind igen?
Nej. Dating.dk og jeg var et mismatch fra starten. Og jeg tror ikke der kan komme noget godt ud at jeg bevæger mig derind igen. Jeg foretrækker at møde pigerne i det man i dating.dk-verden kalder 'IRL'.

- Jamen, er du så ikke desperat længere?
Jo.

- Jamen, så må du være kræsen?
Nej. Jeg skal bare have en pige med ben i næsen og knæ i blusen.

- Jamen, det er da ikke de vilde krav. Held og lykke!
Tak!

En mail jeg fik den anden dag, fik mig til at tænke på min første og sidste profil på dating.dk.

Lys og meget velholdt mand i den pæne ende af København tilbydes til enlig, ikke-rygende kvinde, velegnet til studerende (dog kan manden ikke deles). Manden fremstår som ny og indflytningsklar, med alt i hårde hvidevarer. Til trods for et stort energiforbrug, er fællesudgifterne overkommelige. Der er påtænkt snarlig udskiftning af mandens hår, ligesom mandens tøj i oktober er udskiftet til termo. Manden har haft få ejere igennem årene, hvorfor der kan fremvises pletfri tilstandsrapport. Men han trænger dog til en kærlig hånd. Skal ses! Åbent hus søndag d. 7. december 2003 kl. 13:00.

Jeg undgik ordet 'håndværkertilbud', da jeg var bange for konsekvenserne.

Anyways - jeg havde en prøve-profil i 3 dage, og jeg fik 0 - nul ! - henvendelser.

Boys will be boys. En ven og jeg reflekterede nytårsaften over mit lettere satiriske indlæg om 'Anna'. Tanken om en fyr der sætter sit liv på standby, fordi han har flirtet med en pige en enkelt nat i byen, og er sikker på at hun vil ringe en dag, fandt vi ret morsom.

Da nytårsaften jo også er en aften, hvor man gør status, kom vi selvfølgelig ind på vores oplevelser med det modsatte køn. Så pludselig virkede det enormt logisk for os at jeg skulle sende en sms til Karin - du kan godt huske Karin, ik? - og lade hende få det indtryk af at jeg sad på stikker og blot ventede på at hun skulle opdage hvilket lys jeg er, og ikke rigtig var kommet videre i mit liv. 'Gør det nu', lokkede min ven. 'Jamen... er det rigtigt sjovt?', forsøgte jeg. 'Ja, sq. Gør det nu!'. Selve sms'en var egentlig ganske neutral. Men signalet i at hun modtog den kl. 0.03 har ikke været til at tage fejl af. Karin var den første person jeg skrev til i år 2005. Det var afsindigt underholdende - lige dér - og vi morede os royalt.

Her nogle dage efter, synes jeg egentlig det sjove er så som så. Det havde jo først været rigtig sjovt, hvis der var kommet en reaktion fra Karin. Så havde joken været god. Nu er den bare plat. En fuser, om du vil.

"December er så fucking lang og kold". Jeg blev jo nødt til at følge med i P3's julekalender i år - når de beslutter at lave en radioføljeton om en der hedder Kasper, som er single og leder efter den eneste ene, så bliver min nysgerrighed alligevel vakt. Det var forunderligt at følge Kasper2412's bestræbelser på at finde en kæreste, og jeg ødelægger nok ikke noget for nogen, hvis jeg afslører at det lykkes for ham til sidst. Ihvertfald at få en date. Hvis du har sovet trygt siden i den tro at det alligevel gik Kasper godt til sidst, kan jeg afsløre at en date ikke automatisk udløser en kæreste. Ikke i den virkelige verden. Lyder jeg bitter? Godt. Hvis jeg skulle være med i en radioføljeton skulle mit profilnavn være Kasper365. I hele 2004 var jeg single. Det er et helt år! Så tør øjnene, tudefjæs! Jeg har et sexliv som er ikke-eksisterende. Jeg har ladet mig fortælle at der findes et begreb der hedder '100-dages-klubben', og mit medlemskab må være fornyet 2 gange indtil videre. Jeg er et slags æresmedlem - måske endda i hall of fame? Det sex jeg får udføres ved egen hånd - et møde mellem 'Hr Lusty' og 'Hr Rusty' (du kan selv gætte hvad jeg kalder hvad) - og jeg er ved at være træt af det. Hvorfor er I så nærige, piger ? Gi' noget!

Jamen Kasper, så køb dog noget, maaaand!

Det er altid sådan noget man får at vide af sine drengevenner... ad! Gu gider jeg da aj købe mig til sex! Det er da den ultimative falliterklæring. At tage på bordel, svarer jo til en form for seksuel bistandshjælp: jeg kan ikke forsørge mig selv, og nu må jeg ha hjælp? No way. Bare tanken om at skulle ned i banken og hæve penge til det formål er ydmygelse. Eller tager de dankort sådan et sted? Hvis ja, kan man så tage den f.eks. 100 kroner over? Det kan jo være at man skal i Netto på vejen hjem... glem det!

Nææ naj - nu må vi se hvad 2005 har at byde på. Og det MÅ jo være et tegn at året starter på en lørdag?