Man ved at man er ved at blive gammel, når...

... frisøren ikke længere bruger den der specielle saks til at tynde dit hår ud med.

Fra kapster.dk's udsendte reporter i det jydske:

Og så lige en sidste om penis-længde, hvis du ikke fik nok her og her.

Kasper sætter sine ben op på Cristinas stuebord. Cristina udbryder:
"Aaj! Hvor har du egentlig store fødder!"
Kasper, lettere forundret over at hans helt normale størrelse 43 skal have så meget opmærksomhed, prøver at vende situationen til hans fordel, og prøver med et charmerende og samtidigt overbærende smil:
"Jaa.. men du ved godt hvad de siger om mænd med store fødder, ik?"
Cristina, totalt uimponeret og med en så hurtig timing, at det tog Kasper timer at finde ud af om hun ikke forstod min ulødige joke, eller om hun blot havde hørt den sætning 1.000 gange før, og derfor havde indstuderet et svar:
"At de bedre kan holde balancen?"

Hm. Point taken.

En overgang lå der en lineal ude på det ene herretoilet på arbejdet. Det synes jeg og en del af mine mandlige kollegaer var enormt morsomt. I frokoststuen blev der gættet løs på hvem der havde behov for at måle... ehm... 'udstyret', mens man var på arbejde. Jeg mener, hvorfor skulle man ellers tage en lineal med på toilettet?

Svaret er: ved et uheld!

For 2 måneder efter, havde jeg forvildet mig ind i nabo-afdelingen med en lineal i hånden, og på vejen tilbage passerer jeg toiletterne, og får lyst til at slå en lille streg - og da jeg låser døren bag mig, opdager jeg min fejltagelse. Jeg står og kigger ind i spejlet, og ser mig selv stå med en lineal i hånden, og et udtryk i ansiget som minder om en kat der krydser vejen, og bliver fanget i det lange lys på en bil der kommer kørende imod den med 5.000 km i timen.

Hvad gør man så? Hvis jeg træder ud nu, kan jeg møde hvem som helst ude på gangen. Og da lineal-historien på det tidspunkt er kendt af alle, er dette ikke en mulighed. Alle vil tro at det er mig der går og måler mig selv. Selvom det er ganske ulogisk at jeg har et behov for at måle mig selv flere gange om året. Jeg mener: det er jo ikke fordi at jeg i en alder af 26 år, bare vooookser og vokser i den krops-region. Men sådan tænker mine potentielle øjenvidner jo ikke. Hvis jeg ses med en lineal i hånden udenfor toiletdørene, er det som hvis jeg blev set med en riffel i hånden i en lagerbygning i Dallas den 22. november 1963.

Så jeg lod linealen ligge.

Samtale på messenger kort inden jeg tog i byen lørdag:

(...) Louise: bliver du så hjemme? Kasper: nej da Kasper: men du kan få lov at bestemme hvor jeg skal hen... Louise: hmmm LA Kasper: naaaj - det siger du kun fordi du kender mig Louise: ja Kasper: du ville jo aldrig selv tage på LA Kasper: hmm... - hvor ville en type som Loui tage i byen ? Vega ? ja... men det har vi prøvet - ingen succes... Barcelona, måske ? Louise: det er meget hyggeligt Kasper: men scorested ? Louise: hmmm ikke helt Kasper: så går det ik... jeg går efter et scor i dag - til forskel fra alle de andre dage Louise: og hvor er det så? Kasper: eh... det ved jeg ik.. Kasper: jeg har (næsten) aldrig prøvet, jo Louise: hehe Louise: jojo kom så med det Kasper: der er Dakota :-D Kasper: naj... jeg ved det sq ik Louise: jojo du vil bare ikke ud med det Kasper: hm Louise: kom så Louise: ud med sproget Kasper: Naj, Loui... det er lige dét... jeg vil ikke ud med ALLE de steder JEG scorer.... AAAAAAAALLE de steder JEG scorer Louise: hehe Kasper: du får det til at lyde som to fiskere der snakker sammen om hvilke fiske-steder der er gode.... Kasper: sådan fungerer det jo ikke.... Louise: hahaha Kasper: det handler om charme, hår og kropsbygning... og på alle punkter skal man tage det bedste man kan forestille sig, og så gange med minus 1, så har man mig

Apropos gud... - jeg er lige kommet hjem efter et par dage hos mine forældre, og skal (forhåbenlig) mødes med en ven i byen ved midnatstid, og nu ser jeg at DR2 sender Tema-lørdag om singler!! Er det et tegn fra Upstairs ? Og hvad er det så han prøver at fortælle? At jeg skal blive hjemme, eller at jeg skal tage afsted?

Hvor var det dog en fornøjelse at da en ualmindelig flot pige steg ud af sin bil for at spørge om vej, var jeg rent faktisk i stand til at svare. Jeg mener: jeg er en komplet idiot til vejnavne, så er det da fantastisk at hun lige skulle spørge om vej til en gade jeg kender!

Som sædvanlig kommer jeg altid i tanker om alle de charmerende score replikker bagefter.

Den reflekterende:
- er det her min version af 'Prinsen På Den Hvide Hest'? En Prinsesse i en blå Mondeo?
Den kække:
- hvis det er min lejlighed du leder efter, så er det altså den forkerte vej, du spørger til
Afpresseren:
- ja, jeg kender godt vejen, og jeg skal nok fortælle hvor den er, hvis jeg må få dit nummer?
Stalkeren:
- ja, jeg kender godt vejen, og jeg skal også den vej - giver du et lift?
Den vamle (og kopierede):
- du må da snart være løbet tør for benzin, for du har kørt rundt i mine tanker hele dagen
Den desperate:
- TAG MIG MEEEED!!!

Gud har en sjov måde at vise mig på, at han ikke kan lide mig. At jeg er Guds lille joke - hans lille forsøgsdyr. Han sidder og griner i skægget deroppe, mens han morer sig over min kamp, med det I andre kalder 'livet'. Det er denne blogs mange historier et lysende eksempel på. Men selv i det små, må jeg kæmpe.

Jeg har ferie i denne uge, og overvejede at tage i biografen til en tidlig forestilling. Jeg har før taget alene i biografen omkring middagstid - jeg synes det er hyggeligt at sidde i biografmørket og tænke på at resten af Danmark er på arbejde. Så jeg klikker på film, tidspunkt og antal billeter - og dette er den plads systemet foreslår til mig:

Valentines Day; post season.

Jeg har alle dage hadet Valentines Day. Jeg synes det er kommercielt og opreklameret. Indtil igår. Der synes jeg måske alligevel det var lidt ærgerligt, at jeg ikke havde én at tage en lille, sød ting med hjem til. Og det blev yderligere forstærket da jeg ved 17-tiden sad i 10-15 minutter ved Storkespringvandet i indre København - som vel kun overgås af Under Uret på Hovedbanen i listen over populære steder at mødes. Her gik de første 500-600 mennesker forbi mig, og kiggede smilende på mig med det der indforståede blik: 'Naaj, se ham - nu sidder han og venter på en sød pige'. I virkeligheden ventede jeg på en ven, som havde 2 billetter til R.E.M.-koncerten til overs - men det kunne de jo ikke vide. Og da jeg cyklede hjem fra byen, og passerede 40-50 unge par på vej ind i taxaer, busser, restuaranter og caféer, sukkede jeg måske også en lille smule.

Men lur mig om jeg ikke også synes det er noget overvurderet pis, når jeg en dag finder en kæreste. Eller - rettere: når hun finder mig... for førstnævnte måde har da spillet fallit forlængst.

Kommentar på Strøget kl. 2, en afsindig frostkold lørdag nat i januar, til forfrossen ung pige uden jakke på, klædt i noget så afslørende at man skulle tro man trådte ind på settet til en pornofilm:
"naj undskyld, lille ven - men juni er den anden vej"

Jeg har nogenlunde samme virkning på kvinder, som en ovn har på staniol. Du kan lægge staniol ind i en 200 grader varm ovn, bage det i 2 stive timer, og når du tager det ud, er det ligeså koldt som det var, da du lagde det ind.

Det sidste ord om valg:

Er jeg den eneste der kan se ironien i at USA rejser halvvejs rundt om jorden, indtager Irak, smider diktatoren på porten, og gennemtvinger et demokrati på et års tid - hvorefter dette nye, spæde demokrati kan fremvise en større valgdeltagelse ved deres første demokratiske valg, end i USAs seneste mange, mange valg? Hyklerisk, er hvad det er.

Så er det i dag! Ja, jeg ved godt at min fortælle-stil måske har gjort at mine indlæg til tider ikke bliver taget alt for seriøst. Men for en gangs skyld, vil jeg skære igennem alt bullshit og 'ikke gemme mig bag en joke'. For nu kommer vi ind på nogle ting, som lægger mig meget på sinde.

For idag skal vi alle stemme. Det er idag at vi skal være med til at bestemme, hvem vi ønsker skal repræsentere lige netop os i det danske Folketing. Og jeg synes det er fantastisk! Demokrati er en vidunderlig ting, og nogle gange skal vi sq tænke over hvor heldige vi er, at vi bor i et demokratisk land. Så det er idag, at vi skal op til valgurnen, og værne om den ret, som nogen måske tager for givet, fordi de er født med den. Men husk at....

hva?..... var det i går!?! aaarhmen, for helvede! Hvorfor siger I ik noget??

... suk... jeg ender med at komme for sent til mit eget liv en dag.
Har jeg så iøvrigt 2 stemmer næste gang?

Minder fra en bytur, 6

Jeg står på den her bar, og jeg skal på toilettet. Der er en del toiletter ovenpå, delt op på køn - mens der er et enkelt unisex toilet i underetagen hvor jeg befinder mig. Der er ingen kø ved det, til trods for at stedet er fyldt med mennesker. Så jeg tænker at jeg da kan stå i kø lidt der. Og jeg står der lææænge. En pige kommer hen, og stiller sig i køen. Vi falder lidt i snak. Hun smiler til mig. Pernille hedder hun. Hun ser faktisk ret sød ud, måske lidt ung i det, men hey - når man selv ligner en bøjet færge, så skal man ik være kræsen. Minutterne går, og vi snakker lidt om mon vedkommende er syg derude. Jeg banker lidt på døren - der sker ik rigtig noget. Jeg spørger hende forsigtigt om hun vil ind først. Men det vil hun ik. Hun lagde mærke til at jeg havde stået der længe, og hvis jeg bare var hurtig derinde, så skulle det hele nok gå. Og jeg skulle bare tisse, og jeg tisser hurtigt. Intet problem.

Døren går op, og en ung knægt vælter ud, kigger forvildet på os, og ser meget flov ud. 'Det har du fanme også at være', tænker jeg. Ryster voksent på hovedet af ham, og smiler til Pernille og ruller med øjnene - som et slags indforstået: 'ih, de unge drenge, hva?'...

Nå, jeg går ind, og låser døren bag mig. Jeg tænker at vi da helt sikkert skal have nogle sjusser bagefter - hun virkede sq da sød! Slår brættet op, og når at tænke med et lille smil, at nu skal jeg da ik tisse på brættet. Så synes Pernille bare jeg er klam. Men ak - Gud og jeg har tydeligvis ikke samme planer for den nat. Nede i kummen ligger en kæmpe lort. En kæææææmpe lort! Ad for helvede. Væk med den, tænker jeg, og vil skylle ud. Mine fingre trykker på knappen, og det hårde plastic giver ikke efter som det plejer. Knappen ryger bare helt i bund, cisternen forbliver lydløs og lorten ligger bare og skvulper lidt rundt. Min mund tørrer ud, og jeg trykker panisk på knappen, som forstod den ikke helt hvad jeg ville den første gang. I min mini-brandert flår jeg dækslet af cisternen, og prøver at komme i tanke om hvad jeg ved om svømmere, ventilringe og andet finmekanik - hvilket er ingenting. Tiden går, og klokken slår. Nu bliver der banket på døren, og jeg går ud fra at jeg er ved at sætte Pernilles tålmodighed på prøve.

Jeg giver fortabt. Jeg er oppe imod kræfter, der vil mig det ondt. Der er ikke andet for end at åbne døren, og så tage det som en mand. Forklare tingenes rette sammenhæng.
'Endelig!', siger hun og masser sig forbi mig, og kanter mig ud ad døren. Ildrød i hovedet forsøger jeg mig:
'Jeg tror det....' *bang*, døren lukkes i.

Nå. Jeg skal vel også videre til den næste bar. Og jeg skal vist lige huske at tisse på vejen derover.

Apropos valg, så ville jeg i nogle tilfælde ønske at udtrykket 'der hænger politikere i alle lygtepæle' skulle tages helt bogstaveligt.

Apropos valg, så undrer jeg mig over at nogen gider stjæle 100 valgplakater med Jens Rohdes motiv, og så iøvrigt lader Søren Pind blive hængende. Gør dog arbejdet ordentligt, hvis du absolut skal.

Apropos valg, så har jeg set at Dansk Folkepartis valg-slogan er 'Frisk pust over landet'.... jeg synes nu mere det minder om dårlig morgen-ånde...

Det der valg dér... jeg har et forslag til hvordan man kunne peppe det lidt op, og afspejle at vi forlængst er trådt ind i et nyt årtusinde. (Og nej - det er ikke ved at lave et parti som hedder Freakshowpartiet... det ville være en uoriginal kopi af noget som ikke fungerer i forvejen - og minus minus giver i dette tilfælde ikke plus).

Nej - jeg synes at man skal stemme som man plejer, men man må ikke stemme på et parti - man skal stemme på en kandidat. Men samtidig skal man have tildelt en stemme mere, som man kan give til den man IKKE ønsker i Folketinget. Når regnskabet er gjort op, skal dem med flest positive stemmer i Folketinget.

Jeg synes idéen er helt i tråd med eksempelvis reality-shows a la Robinson, som jo er så populære. Jeg er sikker på at det vil øge interessen for valget gevaldigt. Og samtidig får vi sorteret de værste idioter væk fra begge fløje.

Dato: 2/3/2005 07:55:27 -0500
Fra: "Kasper D. Jensen"
Til: bernhard@voice.dk
Emne: Til hvem det måtte vedrøre hos Freakshow / DanAnalyse

Jeg takker for en aldeles behagelig samtale med jeres
telefoninterviewer Mille d. 26. januar 2005, og bekræfter hermed vores
aftale om sex. Jeg vil minde om mine leveringsbetingelser, som er
løbende måned + 4 dage, hvorfor I har lidt over 24 timer, inden sexen
skal falde.

Overholder I ikke disse leveringsbetingelser, må jeg se mig nødsaget
til at bede jer udlevere følgende:
Telefoninterviewet fra 26. januar 2005 med mig - gerne i mp3-format.
Navnet på den person som gav jer mit telefonnummer.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, står jeg naturligvis til
rådighed. Jeg kan træffes på tlf. +XX XXXX XXXX eller e-mail
kapster@kapster.dk

Med venlig hilsen

Kasper D. Jensen
Sexløs

Hvem har givet mit mobilnummer til The Voice Freakshow? Når jeg får fat i vedkommende, saver jeg benene af ham/hende.

Jeg blev ringet op fra et 'analyse-selskab' sidste onsdag, hvor jeg skulle svare på alle tænkelige spørgsmål om mine sexvaner... jeg kunne give nogle lettere deprimerende svar, eftersom jeg jo bekendt har et sexliv under nulpunktet. Iøvrigt til stor moro for mine kollegaer, som hurtigt kunne fange indholdet af samtalen. Da vedkommende, som var en aldeles flirtende pige, sluttede af med at spørge - og jeg citerer - 'skal du have hjælp med det manglende sex? Kunne vi ik mødes en dag?', vidste jeg at jeg var offer for en practical joke. Siden har jeg i et sandt paranoia-raseri overfaldet næsten alle mine venner, fordi jeg troede at det var dem der havde sat det i scene. De selvsamme venner - fordi de er de gode af slagsen - har selvfølgelig moret sig lige siden, ved at ringe fra 'Hemmeligt nummer' på alle tider af døgnet, for bare at lægge på igen - baaare lige for at kaste yderligere benzin på paranoia-bålet.

Igår fandt jeg ved et tilfælde ud af at det er så er de her Freakshow-banditter, som har ringet til mig... men nogen må jo ha' givet dem mit nummer. Jeg nægter at tro på at man tilfældigt ringer til lige netop mig, og laver en undersøgelse om mine sexvaner...

Så... lad os sige, I kan overgive jer frivilligt indenfor de næste 24 timer.