To af mine bedste venner er uden tvivl Rune og Kim. Det er to af mine tidligere kollegaer, som har været nævnt - og de har endda ofte kommenteret - på denne side. Og som man måske kan fornemme på de kommentarer, så holder vi meget af at svine hinanden til verbalt - battle på ord - eller som man siger 'over there': trash talk. Trash Talk er godt, fordi det holder hjernen skarp, fordi du hele tiden skal være ovenpå og sætte dig til modværge, og enhver tøven gør dig blot til et nemmere offer. Der findes intet som at modtage et ordentligt hug, og så i sekundet efter give igen på et højere niveau. Men det kan gå galt...

Første gang Kim og jeg skulle møde Runes kæreste var til en NFL-aften, og jeg var på forhånd lidt nervøs for om vi kunne holde os i skindet, og opføre os civiliseret - og rent faktisk give hende indtrykket af at vi alle var gode venner. Jeg kommer op i lejligheden og får hilst på kæresten, og jeg har vel næppe været der i 5 minutter, før det bliver besluttet at vi skal gå ned efter pizza. I entréen sætter Kim sig på hug for at snøre sine sko, og får derefter øje på Runes kærestes sko, som man roligt kan sige ikke er jordens største. Det får Kim til at sige: "Hvaa... køber du dine sko i børneafdelingen?". Min hjerne var jo nærmest kodet på forhånd til at vi ikke måtte trash talke denne dag, og det får mig til at overfortolke situationen - så jeg går næsten i panik, og tænker at jeg hellere må sige noget morsomt med det samme, for at bløde det hele op. Nu er Kim ret høj, og Runes kæreste ret lav, så jeg tager fat i Kim, som stadig sidder på hug, og siger til ham: "Kim, rejs dig op! Du behøver heller ikke overdrive - hun er ikke så lav at du behøver at gå på knæ for at tale til hende!"... utilsigtet kom jeg altså til at følge op Kims bemærkning om hendes skostørrelse, med en bemærkning om hendes højde! Skidegodt, Kasper.

Til Kims og min store lettelse var (og er) Runes kæreste både hurtigopfattende, cool og ikke uden humor - så hun grinte heldigvis af vores platheder. Og resten af aftenen var vildt hyggelig og på et nogenlunde sobert niveau, og vi ser da stadig hinanden allesammen. Men jeg kan da hurtigt nævne en håndfuld piger, som efter 5 minutters bekendtskab med sin kærestes gode venner, ikke ville synes det var så sjovt at blive drillet med hhv. sin skostørrelse og højde.

Nu har jeg i spænding fulgt lidt med på de mandligere bloggeres hjemmeside de sidste 24 timer i håbet om at der var nogen der ville tage aktion. Men jeg må konstatere at den forventede respons er udeblevet. Godt! Så tager jeg den. Nu får jeg sikkert skudt i skoene af den ene fløj af kritikere at jeg selv opsøger historierne af seksuel karakter, og derved 'kunstigt' holder mine besøgstal oppe - mens den anden fløj sikkert tænker at når jeg jo alligevel er ved at kaste smuds på hvad der kunne blive et ellers fornuftigt eftermæle, så kan jeg lige så godt fortsætte. Men nogen må gøre noget!

Tanja til Joan Ørting i Ekstrabladet: "Hvorfor ser han porno?"

Ligesom vi så ofte hører, at kvinder kompenserer for manglende kærlighed ved at spise chokolade og shoppe, på samme måde er der mange mænd der kompenserer for manglende frihed ved bl.a. at se store mængder af porno.

Kære Tanja,

du skal ikke lytte til Joan Ørting. Hun er ude på så dybt vand, og har samtidig så meget jord i hovedet, at intet kork-bælte i hele verden ville holde hende fra at drukne. Mænd kompenserer ikke for manglende frihed ved at se store mængder af porno. Det er selvmodsigende! Hvornår skulle du nogensinde få tid til at se store mængder af porno, hvis du ikke har nogen frihed?! Mænd kompenserer for manglende frihed ved at blive work-a-holics og karriere mennesker, så de har en legitim undskyldning for at være langt væk fra dig. Og i værste tilfælde bliver det kombineret med en affære. Mænd med meget frihed, derimod - DE ser meget porno...!! Ork! Fordi mænd med meget frihed er som oftest single, og porno er det tætteste på det bedste de kan få; nemlig den ægte vare. Og den får de ikke meget af... eller... nogle gør ik... eller... JEG gør ikke... (åårh! hvorfor ender vi altid her??).

Faktum er at alle mænd ser porno - dem der nægter, lyver - så enkelt er det. Men hvis det er som du siger, at du 'er en ret flot pige' og at 'det er dejligt sex I har', og din fyr samtidig har et overdrevet og uhæmmet forbrug af porno, og ligefrem vælger pornoen frem for dig, jamen, så har han jo bare en brist. Længere er den ikke.

Joan Ø siger: 'Giv ham tre måneder, og se hvad der sker'.

Kasper siger: 'Kyl ham ud, giv dig selv tre måneder og fyr den af med veninderne - og skriv så efterfølgende til date@kapster.dk'.

En læser har gjort mig opmærksom på at jeg 'velfortjent' har bevæget mig ind i top10 over weblogs på Chart.dk henover Påsken. For det første er det langtfra alle bloggere som er på den liste - og derudover synes jeg ikke det er velfortjent. Jeg synes der er mange bloggere som skriver bedre, mere spændende og mere vedkommende end jeg (ingen nævnt - ingen glemt). Jeg tror det hang sammen med at jeg for en stund nævnte onani og porno i et par indlæg, og alle ved at sex sælger. Om et par dage er jeg nok på niveau igen.

Nu vi er ved det med læsere, så fortalte min ven Kenneth mig at han havde givet linket til denne side til 5-6 af sine kollegaer af det modsatte køn, og at han havde indtryk af at de synes siden er sjov læsning. "Du skulle næsten komme til en af vores fredagsbarer".... altså... sådan noget vækker en følelse i mig, som vel bedst kan sammenlignes med præstations-angst i sengen. Mest fordi det lyder akavet. Og fordi jeg sikkert var nødt til at drikke mig mod til at dukke op. Og mænd der er fulde kl. 16 er ikke charmerende. Mænd der er fulde er i det hele taget ikke charmerende. Omvendt så fortalte Kenneth at en af disse kollegaer havde udtalt at hun næsten håbede jeg ville få en rigtig dårlig påske, så der var noget sjovt at læse på kapster.dk. Så man kan jo mene at skulle jeg kvaje mig, så er det jo alligevel godt for noget...

Så ringer min mor - midt i landskampen. Hun skulle bare lige høre om jeg var i live. Hun havde set i nyhederne at politiet har fundet en afskåret arm og 2 ben i Indre København! Det er klassisk Kaspers-Mor. Ja, mor - jeg er i live. Godt nok har jeg ofte mistet både det ene og andet på mine byture, men jeg har dog ikke manglet nogle lemmer, når jeg var stået op. Og jeg er ret sikker på at hvis jeg en dag vågnede op, og opdagede at jeg manglede min ene arm, ja, så ville min mor utvivlsomt være i Top3 over mennesker jeg nok lige ville give et kald. Eller I det mindste sende en sms.

Apropos det her med at slette numre. Jeg skulle i byen kun få dage efter at det 'ikke blev til noget' med den pige, som jeg har omtalt her på bloggen igennem de sidste par uger - og jeg vidste at hun også skulle afsted. Og det er aldrig rigtig sjovt, når man ved at man en gang imellem har lavet nogle ½-dumme ting under påvirkning af alkohol. Så jeg var nødt til at tage nogle forholdsregler. Det er bare ikke altid at jeg har odds'ne på min side...

(...) Kasper: jeg skal ud i aften - og jeg skal ikke på Heidis og jeg skal ikke på Heidis og jeg skal ikke Heidis og jeg skal ikke på Heidis og jeg skal ikke på Heidis Louise: hahahaha jojo Kasper: nej... jeg har ik disciplinen til det Louise: haha Kasper: og jeg bliver nødt til at fjerne hendes nummer fra min telefon... ellers går det galt... så ligger jeg og skriver eller ringer i en kæmpe brandert Louise: uhhh ja Kasper: jeg kan godt mærke at den del af hjernen som jeg ikke bestemmer over, tænker meget over at hun også skal i byen i aften Louise: hmmm... slet nummeret, kasper Kasper: haha - ja Louise: slet det for fanden Kasper: jajajaja, jeg er igang jo Louise: godt så Kasper: jeg skriver det lige ned et sted... eller... er det dumt ? Louise: nej, skriv det på en lap Kasper: som jeg tager med i lommen - ik ? ;-) Louise: men hvis du ved at du kunne komme til det? - så slet det, for pokker da Kasper: forfanden! Louise: hvad nu? Kasper: det er for helvede det nemmeste nummer i verden !!! en imbecil kan huske det her nummer... og nu kan jeg også :-( ... nøøj, ham Gud hader mig

Lad mig bare sige det sådan at der røg en enkelt 'undskyld - jeg var vist lidt fuld igår'-sms afsted dagen efter...

(...) Kasper: Tog du med hende blondinen hjem? Jeg kan ik lige huske hendes navn... Janus: Jep - det gjorde jeg da. Hvad med dig? Hev du noget hjem i sidste del af kampen? Kasper: nææ... det kan man ik sige. Men jeg har fået en bule i panden efter det møde med den svingdør Janus: Nååå... jamen, så fik du jo også noget med hjem

... der må godt gå endnu et år før jeg ser ham igen.

Jeg var i byen igår med nogle venner, som jeg ikke har set i et års tid. Og det var godt at se dem. Det var bare ikke godt at være i byen med dem. For de er nogle rigtig irriterende typer - forstået på den måde at de begge er singler, og de kan score hvem som helst! Og det er jo fakta at jeg er stik modsat på det område... eller.... single er jeg jo... men jeg kan ihvertfald ikke score hvem som helst. De er begge gudsbenådet med et godt udseende, og så har de vel også en deciliter selvtillid mere end jeg har. Så som sådan var det ikke en aften jeg glædede mig meget til. Jeg havde ligesom på fornemmelsen at jeg ville ende alene i et hjørne, se de her 2 drenge med et par babes under armen, og så bare være sådan lidt bitter på tilværelsen. Og jeg havde da også kun været på diskoteket i en times tid, da den ene midt i en samtale siger til mig: 'hende der bagved dig... går du efter hende, eller skal jeg?'.... hvad fa... hende bagved mig? Altså - jeg ænser intet, og hende bagved mig er way way way out of my league... hvis jeg skulle gå efter hende, kunne jeg ligeså godt gå ud på toilettet og begå harikiri... så jeg svarer tøvende at han da bare skal slå sig løs. Og det GØR han så. Med succes. Og ham den anden var allerede tabt for omverden. Så pludselig står jeg der - alene og bitter - som forudsagt.

Når man er i det humør, kan ens mobiltelefon hurtigt blive ens bedste ven. For når man har lidt ondt af sig selv, har fået lidt at drikke og savner opmærksomhed, så det er jo så nemt skrive en sms eller ringe til nogen. Hele det scenarie havde jeg heldigvis set for mig i forvejen derhjemme, så jeg havde været flittig og støvsuget min telefon for numre på eks-kærester og potentielle ditto, samt en håndfuld veninder. Hvorfor?, tænker du måske. Jamen, fordi at piger generelt ikke er nær så tilgivende over at få en sms kl. 3 om natten, som drenge er. Piger bliver lidt sure, og tænker at man er desperat - drenge griner bare, synes man er åndssvag og måske en anelse beruset... og det er jo som sådan også korrekt. Ikke desto mindre fik jeg ret, og kan takke mig selv for at jeg ikke i dag skal skrive 'undskyld - jeg var vist lidt fuld' til en masse piger.

Men det hele startede også med at jeg fik svingdøren i indgangen på diskoteket lige i pandebrasken for fuld hammer, fordi jeg i et nanosekund var uopmærksom. Det gjorde eddermame ondt, og jeg var nær gået i gulvet. Så var stilen ligesom lagt, og jeg burde bare ha vendt om og gået hjem.

"Undrer mig bare over, at alle de unge single kvinder ikke kaster sig vildt frådende over Kasper!"

Det er en kompliment der vil noget. Tak, Frk. Smilla. Og tak for alle de andre flotte komplimenter som var at finde i forrige indlægs kommentarbox.

Men - jeg føler mig forpligtet til at komme med et slags dementi her. For jeg ved godt hvordan sådan en kvindehjerne fungerer. Og når kvinder skal sætte ansigt og krop på ham den mystiske og underfundige Kasper, så bliver det med statsgaranti Brad Pitt fra Troy. Sådan er virkeligheden bare ikke. Jeg minder allermest om et afkom efter en våd aften, som endte i et samleje mellem Frodo og Madam Mim. Jeg er tynd, bleg, splejset og har et hår der er helt forkert... kort sagt er jeg GummiTarzan, FØR han mødte Otto Brandenburg...

At jeg så har held med at sætte ord sammen, således at jeg fanger kvinders opmærksomhed her på denne side, kan jeg ikke lige forklare...(?) det synes at gå nogenlunde sålænge jeg bliver siddende ved dette tastatur - det er så snart at jeg bevæger mig ud i det virkelige liv og/eller åbner munden, SÅ går tingene galt.

Vi skal snakke onani igen idag. Jeg ved godt at jeg har strammet den lidt de sidste par dage, hvad angår lødigheden i mine indlæg. Jeg lover den håndfuld brugere som jeg ikke har skræmt væk endnu, at vi fra imorgen får normale tilstande på kapster.dk igen... what ever that is...

Det er ingen hemmelighed at mit sexliv er endda meget ensidigt. Det er en one-some, og det er ved at blive lidt kedeligt. Så jeg har tænkt lidt over hvordan jeg kan peppe det lidt op. Der er en klassisk drengenes-omklædningsrum-joke om at hvis man sætter sig på sin ene hånd (og derved stopper blodtilførslen til hånden) indtil den sover, inden man onanerer, så føles det faktisk som om at det er en anden der gør det for dig. Okay - hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud?
Sæt dig på begge dine hænder indtil de sover, smør den ene hånd ind i kvinde-parfume og berør dig selv opad maven og brystkassen, og onanér med den anden hånd. Så ville der da være noget ved det!

Tricket bør i teorien også virke for kvinder. Selv tak.

...

Det er ellers sjældent at man ser bydeformen af 'at onanere'.... onanér! Skynd dig!!

Jeg forstod godt Anitas hentydning i kommentaren til det forrige indlæg - men jeg onanerer ikke i badet. Så enkelt kan det siges. Og det er der 2 grunde til.

Den ene er at varmt vand og sæd... nej, vent lidt... det virker dumt hvis jeg generaliserer her... varmt vand og MIN sæd er en blanding, som får superlim til at minde om læbepomade. Og når man opererer med de mængder vi taler om her, så siger det sig selv at man skal passe lidt på.

Den anden er at når man som jeg har trænet stop-start-teknik siden den spæde pubertet, så er det jo selvfølgelig ikke noget der er overstået på et par minutter - det kan I vel nok forstå. Det betyder jo til dels at jeg kan nå at blive rigtig godt træt i benene af at stå så længe op, dels at jeg ville få nogle afsindig dyre vandregninger.

Nu vi snakker om det her med at rydde op i uvaner når man møder en ny pige: jeg har slettet alt mit porno fra computeren! Det virker helt tåbeligt lige nu... tåbeligt! Men... man ved jo for fanden ikke om hende man skal til at se, en dag låner computeren og hun kan finde ud af det der med slå 'Vis skjulte mapper' til i Windows, og på den måde får adgang til det allerhelligste (hov - nu har jeg ikke ødelagt noget for nogen, vel?)... Nu lyder det selvfølgelig som om at jeg havde et helt lager - men der var da alligevel samlet for et helt års singleliv.

Jeg savner mit porno...

Det er da sært at så snart der er potentielle kærester i farvandet, ja, så får man straks gjort noget ved alle de projekter man har gået og tænkt over længe... jeg har haft to-do-lister og indkøbslister overalt min lejlighed det sidste halve år, og jeg har sjældent fået streget så mange punkter, som i de her uger hvor jeg troede at jeg skulle have besøg i min lejlighed på mere fast basis... fuck da! Og alle mulige uvaner blev pludselig sorteret fra, jeg fik gjort mit badeværelse så rent at man kunne spise sushi af toiletkanten, og jeg fik løbetrænet så meget, at jeg dårligt kunne stå på mine ben dagen efter (kun piger strækker ud). Der blev købt kondomer (som om! SOM OM!!)... ja... jeg ved faktisk ik rigtig hvorfor... og jeg ved heller ik helt hvorfor jeg deler det her med jer... jeg tror det hang sammen med at jeg synes det var dårlig stil at tage fra en allerede åben pakke...

...

Anyway, der var en dag, hvor jeg købte møbler for et 5-cifret beløb (lyder flot ik? lad dig venligst ikke imponere... er du klar over hvad møbler koster i vore dage?? man kommer hurtigt over 9999,99 kroner...) - møbler jeg længe har gået i mit stille vægelsind og tænkt på at købe... de bliver så først leveret midt i april, og der kan det jo for fanden være ligemeget! Nu er det bare mig igen - og jeg er egentlig ligeglad med hvordan her ser ud. For min skyld kan jeg sidde alene på gulvet på tre pizzabakker og klø mig i skridtet med en gaffel og se fodbold 5 timer i streg... uden problemer!

Det er en torsdag aften (ikke i går), og jeg har følt mig forfulgt af uheld i et stykke tid. Ikke sådan alvorlige uheld - men i en periode har det været som om at jeg skulle kæmpe lidt mere for tingene end normalt. Men denne dag er jeg overbevist om at skuden vil vende. For jeg har tidligere på dagen købt en lækker skjorte i Magasin til 500 kroner, men pga. af en fejl i stregkoden fik jeg den til 300 kroner. Det er meningen at jeg skal have skjorten på til en foto-seance med hele min familie den efterfølgende dag, da vi vil give et familie-portræt i gave til min Mormor og Morfars guldbryllup. Så jeg render rundt i min lejlighed prøver min nye skjorte sammen med et par nye bukser - og ja, det skal jeg da gerne indrømme - jeg føler mig sq lidt lækker.

Her synes jeg vi alle skal tage et mentalt billede af en glad Kasper, fuld af selvtillid og overskud, inden vi går videre.

Da jeg render rundt der med hænderne over hovedet, tikker der en sms ind på min mobiltelefon. En pige jeg har haft et ømt punkt overfor længe, har skrevet til mig. Hun sidder på en bar i indre København med en veninde, og spørger om jeg ikke har lyst til at komme ned forbi. Klokken er 23, og jeg skal på arbejde dagen efter - og i alle andre situationer ville jeg helt sikkert sige nej tak. Men jeg er som sagt ovenpå, og jeg synes den pige er noget særligt... jeg er fristet... så jeg prøver at spørge lidt ind til hvad det handler om - og det viser sig at hun er ked af det pga. kæreste-sorger, og trænger til lidt gang-i-den. Fair nok, tænker jeg - det er nok ikke noget for mig, så jeg takker pænt nej. Men sms-dialogen fortsætter dog, og op til flere gange skriver hun til mig, at hun synes jeg er sød og dejlig. Og det pirrer mig selvfølgelig lidt. Men jeg er jo ikke et specielt selvstændigt menneske, så jeg vender situationen på messenger med den storebror jeg aldrig fik - Kim. Kim og jeg taler selvfølgelig om fænomenet rebound-sex, og han advarer mig i den sammenhæng:

"I hate to break this to you... men sådan nogen som dig og mig... hvis man har kærestesorger, og inviterer sådan nogen som os ud, så er det for at hun skal sidde og flæbe over sine kærestesorger, og ikke for at du skal blive redet hårdt og længe."

Jeg ved han har ret. Det er en god morale. Nu ville jeg nok også gå efter lidt mere end en rebound-scoring med den her pige - men nevertheless er det Kims argument der lukker den diskussion. Jeg går i seng.

Næsten. Da jeg ligger i sengen tænker jeg på alle de chancer jeg ikke tager i mit liv, og hvor meget jeg måske går glip af. Fuck it. Jeg står op, tager et lynbad, og sætter kursen mod indre by. Klokken er halv ét, og jeg skal møde på arbejde klokken 8.30 næste dag - så en enkelt øl og så hjem igen. Det skal nok gå. Skjorten kan jeg jo sagtens tage på, for man kan jo alligevel ikke lugte røg og sprut på et billede.

Jeg vil ikke kede jer med hvad der skete i den bar, men blot opsummere at jeg på et tidspunkt havde så god en fornemmelse med denne pige at jeg blev hængende, endte med at det ikke blev til noget aligevel, pludselig var kl. 4, og jeg havde drukket 4-5 fadøl. Lidt skuffet og en lille smule beruset sætter jeg kursen hjemad... det kan kun gå for stærkt med at komme hjem, og få sovet de få timer jeg nu kan nå. SPILD AF TID, tænker jeg, mens jeg tramper hårdt i pedalerne. På vejen hjem skal jeg krydse en vej, for at komme over på en anden vej, og der er en speciel cykel-lysmast der viser hvornår man kan køre over - da jeg nærmer mig lyset, kan jeg se at der er grønt og sætter farten op for at nå med over (og jeg har i forvejen meget fart på)! Da mine dæk kommer fra cykelstien ud på selve vejbanen glider cyklen væk under mig pga. den frostglatte vej... jeg glider 5-6 meter på min albue - min jakke glider op fra underarmen, så jeg ender med at glide på min skjorte som jo på et splitsekund rives op, og derefter er det den bare arm der tager fra... lettere chokeret rejser jeg mig op og mærker efter om noget er brækket - det er der ikke - men en smerte fra albuen får mig til at ønske at jeg var død istedet.

Forslået og endnu mere bitter cykler jeg de sidste 500 meter hjem. Da jeg kommer op i lejligheden kan jeg konstatere at min nye skjorte er helt ødelagt og at jeg har blod og asfalt overalt. Så der står jeg i en mini-brandert, kl. 4.30 om morgenen 'on a school night', og piller skjortestykker og asfalt ud af sårene - de trevler af hud som hænger ud fra såret kan jeg ikke lige overskue, så der henter jeg køkkensaksen, bider tænderne sammen, og klipper dem af. Skjorten bliver kylet ad HELVEDE til, og hele armen bliver viklet ind i et håndklæde, så der ikke kommer blod på mit sengetøj, og 2 panodiler bliver slugt for at tage toppen af smerten.

2½ time senere står jeg op igen, og mindes Kims morale som jeg aldrig fremover vil glemme, og prøver at tænke mig til hvad jeg så skal have på til det familie-billede...

Ham der opfandt SMS har ikke gjort mig nogen tjeneste! Han skulle have et velplaceret spark med ydersiden af skoen lige i solar plexus - for fuld smadder. Jeg kan slet ikke styre det i den der fase hvor man lige har mødt en pige man er glad for, men stadig er meget usikker på hende. Telefonen ligger lige der, og tre tryk og så har du sendt en besked. Jeg har INGEN disciplin hvad det angår - whatsoever! En typisk besked kunne være noget a la 'Hvad laver du?'.... ja, hvad laver DU, Kasper - din store mongol... så lad hende dog for fanden være... men naaaj, naj... for så svarer hun jo ik, og så går Kasper i panik, og sender én mere - måske endda 2. Og der er iøvrigt flere klassikere at vælge imellem! 'Sover du?'... 'Gider du ikke snakke?'.... 'Ringer du ikke lige?'.... Kasper, tag dine piller, for jävlan! og lad så pigebarnet være!!

Om det var sms-stormen der skræmte den sidste pige væk ved jeg ikke. Der synes at være en bagatelgrænse for hvornår man får lov at bruge månedsvis på at analysere årsagen til hvorfor man ikke skal se hinanden mere - og her tæller 3 ugers flirten, 50+ kys og en enkelt overnatning(*) åbenbart med... så det finder vi nok aldrig ud af.

(*) Dog ingen sex. Jeg er stadig Sexless In Seattle.... Copenhagen... wherever.

(...) Louise: men der hører jo lige med til billedet at du ikke er sådan farlig Kasper: farlig ? Louise: ja du ved sådan en hvor man bare ved at chancen for at blive såret er tæt ved 100% Kasper: nåå... mig ? såre nogen ? Louise: af en eller anden årsag falder kvinder rigtig tit for den type Kasper: ja - og det er ikke mig Louise: nej Kasper: jeg er nærmest harmløs i den sammenhæng Louise: hehe Kasper: jeg er kun farlig for mig selv

Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg altid skal finde de der piger, som ikke lige skal have en kæreste nu eller er på vej til Indien i et år. De der piger som er klar til en kæreste, iøvrigt fri af tidligere forhold, og som har lyst til mig findes tilsyneladende ikke - eller også er jeg bare ren teflon, når det kommer dertil.... 'swwwwuuush!... hvad var det?'

Jeg har talt med min veninde Louise om det, og hun siger at det er fordi at jeg selv udstråler ro og balance - og sådan noget tiltrækker en bestemt type piger. Se, det kan jeg sagtens se en mening i. Nu er det bare sådan med mig at det er ren facade med den ro! Indeni er jeg bare en monster usikker, selvkritisk fyr med et ego på størrelse med et majskorn. Og ligesom et tørret majskorn kan eksplodere hvis det bliver udsat for varme, så kan mit hoved også. Og derfor ender jeg også altid med at være alt andet end cool omkring den slags piger. For alle ved jo at man skal være 'hard to get' med de piger - og jeg er vel nærmest den diametrale modsætning. Vuf!

Jeg fandt den her imorges:

Så klokken var altså 9.20... hmm... godt så. Jeg forstår ikke helt at ét franskbrød kan koste 31 kroner?? Ved de godt at det blot er mel og vand?

Et par undskyldninger er vel på sin plads.

1) Karina, Bagerhjørnet - undskyld! Jeg beklager hvis jeg på nogen måde har været til gene for dig, dine kollegaer og dine andre kunder. Normalt er jeg ikke så fuld klokken 9.20.

2) Kamilla, Kims kæreste - undskyld! Selvfølgelig skulle jeg ha set efter Kim, og sørget for at han ikke drak så uendeligt meget. Det er klart min skyld at du fik forstyrret din nattesøvn, og måtte holde Kim for panden mens han sendte sit maveindhold ud. Men til gengæld fik jeg tidligere på natten lov at se en granvoksen mand i sit livs brandert gå amok til 'We Are The World' med Band Aid! Og det syn glemmer jeg ALDRIG!

Jeg har drukket så meget alkohol i den her weekend, at De Danske Spritfabrikker bør sende mig blomster og et takkekort. Og det er ikke noget jeg siger fordi jeg er stolt - det er nærmest bare en konstatering af tingenes tilstand. I går... i nat... nej, i morges var jeg på vej hjem fra byen kl. 9... (!)... hvad får en ellers fornuftig ung mand til at gøre sådan noget? At jeg overhovedet kunne gå på det tidspunkt er et mirakel - jeg kunne lige så godt ha væltet i søerne. Og jeg ved ikke hvorfor, men når jeg når helt derud i tovene, så kan jeg pludselig ikke snakke! Og når man står der i bagerforretningen sammen med 20 morgenfriske mennesker, og pludselig ikke kan huske hvad et franskbrød hedder, så kan det godt være en anelse pinligt. Det bliver selvfølgelig ikke bedre af at den søde bagerjomfru må ud på den anden side af disken, for at hjælpe mig med mit dankort fordi jeg også har mistet evnen til at trække kortet igennem maskinen i en rolig bevægelse. Hvis det ikke var fordi at jeg sikkert stank langt væk af sprut, havde hun nok tænkt at det var sødt at de lader de debile tosser fra psykiatrisk hospital SELV købe deres morgenbrød. Men ynkeligheden bliver først for alvor fuldendt, da jeg vågner på min sofa - med min jakke på (!!) og med min mp3-afspiller boret ind i øret - som bare lige for at sikre at hvis alkoholen ikke skulle give mig en dundrende hovedpine, så skal øretelefonerne helt sikkert...

Jeg ved godt at der sikkert er nogen der tænker 'tvangsfjernelse' nu - men jeg tror at hvis I bare giver mig lidt tid, så vokser jeg fra det...

I kraft af det forrige indlæg, kunne man måske foranledes til at tro, at jeg var blevet overmodig på vejen hjem den pågældende dag, var styrtet i sneen, brækket rygsøjlen 4 steder, og var lam fra hagen og nedefter, og derfor ikke kunne skrive længere...

.... naaj... men gid det var så vel...

Jeg troede i et par uger at jeg havde det godt - men bare rolig... det har jeg ikke. Jeg var en overgang på vej ud af døren fra det her single-liv - troede jeg - det viste sig dog at være en svingdør! Så nu står jeg bagerst i køen igen.

Jamen, hvad var det ?
- bare en flirt, kan man vel sige...
Jamen, hvad gik galt ?
- alt. Jeg bliver fuldstændig ustyrlig i den der fase, hvor man ikke rigtig ved hvor man har hinanden. Møg-irriterende, klistrende og omklamrende.
Jamen, skal du så ik bare tage dig sammen til næste gang ?
- tjo. Men når man er skilsmisse-barn, når ens bedste ven dør af leukæmi efter 3 ugers sygdom i en alder af 22 år, og når den pige man troede var den eneste ene efter 2 års forhold kommer hjem om natten fra en fest og slår op med dig som et lyn fra en klar himmel, SÅ kan man godt få et kompleks med at blive bange for at miste noget man er glad for
Aj, nu spiller du bare offer og er skide bitter! Skal jeg tørre dine øjne ?
- jeg kan også tørre dine øjne med de her knytnæver?

Hvorom alting er, så er jeg her igen - og stadig kropumulig single. Giv mig lige en weekend, og så får I igen de udleverende og udlevende historier fra kapster.dk's verden - og I skal nok også få et par godbidder fra de sidste par ugers klovnerier fra min side. Jeg ved at der har været rygter om at der i mandags var et indlæg på denne side, som blev fjernet igen. Det kan jeg hermed bekræfte som en sand historie. Men I bliver ik snydt for den - timingen var bare ikke rigtig. Det er den på mandag. Vi ses!

Update: Hehe... jeg må hellere skynde mig at sige at jeg har det godt! Nu har den første håndfuld mennesker skrevet på messenger/mail og spurgt om jeg er okay :-D For fanden, ja. Har I helt glemt den ofte bitre og selvironiske tone, som har præget alle andre indlæg på denne side?

Hvor er du nu, cykel-matrone? hva ?! Dig, som altid skal trille ud foran mig, når jeg holder for rødt i lyskrydset, til trods for at jeg overhalede dig 100 meter længere nede ad vejen, og jeg nu - IGEN! - skal overhale dig, fordi du ikke kender til cykel-darwinismen... du forpester min hverdag... men hvor er du nu? Nu, hvor der ligger 3 cm sne i de københavnske gader? Du sidder i din gule møg-HT-bus med dit blå 2 Zoners kort i hånden og tuder, gør du. Fordi du ikke kan tåle adrenalinen i din usle krop, når dit bagdæk skrider ud i sneen. På den måde fik vi skilt fårene fra bukkene, og sådan skulle det være 365 dage om året.

*host,host*....

arh... det hjalp.