Måske var min mors afsløring af resultatet blot en sød hævn for den lidet flatterende situation jeg satte hende i dagen før.

Jeg ankom hos mine forældre fredag aften. Og allerede der kunne jeg fornemme at min mor var helt oppe i den farlige ende af stress-barometeret på grund af min søsters fødselsdag den efterfølgende dag. Om det var stress-relateret, eller om det var reelt nok, skal jeg lade være usagt - men ikke desto mindre klagede min mor over smerter i maven, og at det var 'galde-sten'. Efter lægens anvisning lægger min mor sig senere på aftenen på sofaen med en varmepude over sin mave, og falder i søvn, tydeligvis med store smerter i sin mave. Hun ligger på siden med en hånd over maven, og varmepuden på den øverste side af maven. Jeg ligger og stener lidt fjernsyn i den anden sofa, og der går måske en times tid. Mørket har sænket sig helt over stuen, og vi ligger blot i fjernsynets skær. Jeg kigger over på min mor, og jeg bliver helt forskrækket. Jeg kan se under hendes hånd og varmepude at hendes mave er helt hævet! Jeg sætter mig op og kigger forfærdet på den udspilede mave. Jeg går hen til hende, lægger min hånd på hendes skulder, og siger
"Mor, nu skal du ikke blive forskrækket - men din mave er helt hævet!"
Min mor, helt væk af smertestillende piller og revet ud af sin søvn, løfter sin hånd og varmepude, og jeg kan nu se min fejltagelse. Den del af maven jeg før kunne se for hånd og pude, var den del af maven, som var nederst i hendes liggende stilling - nu hvor jeg kan se hele maven, kan jeg se at det blot var tyngdekraften der havde gjort sit, og simpelthen samlet størstedelen af min mors maveskind i en lille pose, som i skyggerne gav den oppustede effekt.
Min mor - utvivlsomt for træt til at blive fornærmet - siger næsten beroligende:
"Nej, nej - sådan skal den se ud"

Godt så.

Hvad er der med kvinder og fodbold?

Min søster fyldte 18 år i lørdags, og hele den pukkelryggede skulle på besøg, til den helt store have-grill-fest. Og jeg havde lovet at hjælpe til. Da alle gæster igen er gået, og det hele er ryddet op, kan min stedfar og jeg sætte os i sofaen med en velfortjent øl, og sætte den optagede kamp mellem AaB og Brøndby på. Et stykke inde i 2. halvleg står det 3-1 til AaB, og jeg kan ikke helt huske i hvilken forbindelse, men pludselig blander min mor sig i fodboldsnakken og siger:
"Nå, jamen jeg var også lige inde i køkkenet på et tidspunkt i eftermiddag, og jeg hørte i radioen at den stod 2-2"
Min stedfar og jeg griner lidt overbærende, da den jo ikke kan have stået 2-2, når den nu står 3-1. Men alligevel tænker jeg, at den jo godt kan ende 3-3 og at hun muligvis har hørt forkert. Anyways - vi giver en hende en reprimande, for man må ALDRIG fortælle hvad en kamp ender med, når man sidder og ser den optagede version.

Brøndbys træner, Laudrup, tager konsekvensen af at være bagude 1-3, og rykker sin forsvarsspiller Daniel Agger helt op i angrebet. Få minutter senere reducerer Agger til 2-3, og jeg diskuterer højlydt med min stedfar, at det var den helt rigtige satsning fra Laudrups side. Hvortil min mor siger:
"Ja! Han scorer jo endda 2 gange"
Fuldstændig målløse kigger vi på min mor. Agger scorer senere sit andet mål, og kampen ender 3-3.

Igen: hvad er der med kvinder og fodbold?

Kasper, du virker helt umulig med piger. Har det altid været sådan?

Ja, stort set. Den første pige jeg rigtigt kyssede med hed Signe og gad ikke være kæreste med mig. Det er en bitter pille at sluge, når man blot er en knægt som er på sommerferie i Næstved mellem 7. og 8. klasse, og da sagtens mener at man kan håndtere et lang-distance-forhold fra Roskilde (jeg er altid en smule naiv, hvad sådan noget angår). Det valgte jeg så at tackle ved at skrive et 14 sider langt, håndskrevet brev til pigebarnet, hvori jeg erklærede hende min store kærlighed - et brev fyldt med romantiske tilnærmelser, med mere end blot en snert af poetisk livsanskuelse. Siden har jeg lært at være mere kynisk overfor de piger jeg kysser med: nu kan jeg koge det samme ned til en 160 tegn lang sms-besked, og få nogenlunde samme respons; nemlig at jeg aldrig kommer til at se dem igen.

Den anden pige jeg kyssede med var Mette O., lidt mere end et halvt år efter den store skuffelse med Signe. Mmm, Mette O. Hende havde jeg haft et 'crush' på et par måneder op til, og lige pludselig kyssede jeg med hende til klub-fest i den anden ende af Roskilde, indtil hun tog hjem. Det kan gøre meget ved ens selvtillid, uanset hvor gammel man er. Og selvtillid gør noget ved ens udstråling, og sådan var det også i Kaspers tilfælde. Og det var åbenbart noget Heidi fra min klasse ikke kunne stå for. Kasper var fuld og Heidi havde knæ i blusen, og det var nok til at Kasper også kyssede med Heidi. Så blev Kasper ædru, opdagede hvad han havde gjort, og løb herefter hele vejen hjem (ca 10 kilometer), vækkede med gråd i stemmen sin mor, og forklarede at han havde kysset med den forkerte, og var bange for at den rigtige nu ville finde ud af det. De bange anelser blev ikke gjort til skamme, og Kasper fik aldrig sin Mette O.

Tænk sig at der var engang jeg kyssede med 2 piger på én aften. Nu skal jeg være glad hvis jeg kysser med én pige, indenfor et halvt år.

Pssst, piger? Vi bliver nødt til at lave en aftale for de næste 4-5 måneder! Er I ik nok søde at lade være med at tage så lidt tøj på henover denne sommer? For hvis I allesammen skal gå rundt og være så skide lækre, som I har været i dag, så er jeg ikke sikker på at jeg kan bevæge mig udenfor en dør - og det giver mig immervæk nogle problemer. Jeg har sagt det før, men jeg har det altså ret hårdt med mine hormoner for tiden. Jeg kunne nogenlunde styre det sidste år, men hvis vi får mange af de her varme dage i år, så kan jeg på ingen måde stå inde for følgerne. Så hvis vi kunne lave den aftale, ville jeg blive glad. Jeg ved jeg forlanger en del... men... ppppppppppplease?

Hvis I vil mig noget de næste 10 minutter, er jeg altså lige ude og tage et koldt bad.

Kom lige forbi den her på min vej rundt i web-universet.

Ja ja - hvad debatforaer da ikke kan bruges til. Personligt ville jeg næppe have tålmodigheden til at vente på svar på et spørgsmål af denne kaliber.

Det er morgen, og jeg vågner 30 minutter før jeg egentlig skal op. Lyset brager ind fra mit vindue, og jeg kan ik rigtig sove mere. Jeg står op, og går ind i stuen og tænder tv'et, og smider mig i sofaen, og læser lidt tekst-tv. Jeg smutter over i køkkenet og tager mig en skål cornflakes, og går egentlig og hygger mig. Det er en flot morgen, ikke en sky på himmelen. Jeg tænker at jeg jo ligeså godt kan udnytte at jeg er kommet tidligt op, og tage tidligt på arbejde, og få lidt ud af dagen. Så jeg lister i bad, og nyder de varme stråler på min krop. Jeg sæber mig godt ind.. og så brager mit vækkeur løs inde i soveværelset! Højt! Og der er meget 'lydt' i min bygning, så jeg går lidt i panik, for jeg vil ikke vække alle naboerne. Så med sæbe i øjnene springer jeg ud af badet, og efterlader en mindre Seinen-flod efter mig. I soveværelset snubler jeg i vasketøjet og vælter ned i sengen, og min dyne bliver sjask-våd. Det svier i mine øjne, men jeg tvinger dem op, så jeg kan se hvor afbryderknappen på det skide vækkeur befinder sig. Og endelig lykkes det mig at slukke for larmen.

Det føles som mandag for anden dag i træk.

Jeg kan huske at jeg engang købte nogle ting i sådan en online sexshop. "Diskret forsendelse" skrev de som salgs-parameter. Der var selvfølgelig ingen hjemme da postbudet var der med pakken, så jeg måtte tage op på posthuset og hente den. På den lille kvittering stod der blot et spørgsmålstegn, og jeg tænkte for mig selv: ja, det er da godt nok diskret.

Jeg kommer op på posthuset, afleverer kvitteringen til damen bag skranken. Hun forsvinder ud bagved, og kommer tilbage med en papkasse, og smækker den op på disken foran mig. Med en grøn sprit-tusch er der med kæmpe bogstaver skrevet X-RATED! på siden der vender ud mod mig. Allerede der føler jeg at jeg blev en halv meter kortere. Jeg synes pludselig at alle andre på posthuset kigger på mig. Postdamen vender kassen om i jagt efter en stregkode, og på den anden side afsløres en label som er påsat forrest på pakken, som i versaler forklarer hvad jeg gætter på har været kassens tidligere indhold, da det ikke just var det jeg havde bestilt:

EXTREME CUMSHOTS - 10 HOUR DVD
50 PIECES

Det var en lang eftermiddag på posthuset - og det var også en lang tur hjem. Diskret forsendelse min bare røv.

(...) Louise: men ærligt, det fylder da noget Kasper: lige nu taler du SÅ meget for døve ører... la-la-la-la-kan-ik-høre-noget-la-la-la-la Louise: hvad mener du ? Kasper: jeg kan bare ik tåle at høre om det... et år uden, Louise - ét år Louise: hehe Kasper: sex fylder ikke 'noget'... det fylder MEGET Louise: hahaha det ved jeg!... men blue hawai - de har ting til mænd Kasper: okay? Louise: who am i kidding: altså en hel del ting til mænd Kasper: hehe... Louise: eller er det blue movie? Kasper: og kanal kbh Louise: nej nej Kasper: eller looky-looky Louise: vi snakker fysiske remedier Kasper: nåååh... aj det gider jeg altså ik Louise: hvorfor nu ikke det Kasper: sådan en 'plastic-vagina', mener du ? Louise: jaja det er da pivsmart Kasper: men det er jo ikke det samme Louise: nej nej du har ret Kasper: og den skal jo også gøres ren Louise: ja men det skal alt jo Kasper: ind i opvaskemaskinen med den - ad!

En ting der springer mig i øjnene ved den slags butikker er det kæmpe udvalg i remedier til kvinder, sat overfor det sparsomme udvalg til mænd. Jeg tolker det som en direkte afspejling af fantasiens grænser hos de 2 køn.

... måske er det bare mig, der ikke har alle mine behov i 'index 100', og måske derfor har pådraget mig en alternativ skimme-teknik - men da jeg kom ind på emme.dk i dag, og mine øjne skimmede ned igennem de sidste tre indlæg, faldt mine øjne over ordene: gummi, vorte og orgasme... hmm... det er nok bare mig... så ikke noget alligevel... fortsæt!

Jeg er blevet forårsforkølet for anden gang i år. Det holder fanme ik. Hoster og snotter, som jeg ved ikke hvad. Alt andet end charmerende. Det minder mig om sidst, hvor jeg var hjemme hos Kim, og sad og beklagede mig over influenza symptomer, såsom feber og andet skidt. Kim foreslog at vi tog min temperatur med hans lille søns øre-termometer. Første måling viste 36,9, hvorefter jeg brokkede mig højlydt over at al den nymodens teknologi ikke var til at stole på. I følge manualen kunne der være op til en grads usikkerhed, så jeg mente at jeg var berettiget til en ny måling. Da den viste 37,1 måtte jeg erkende mit nederlag. Jeg får i hvert fald svært ved at overbevise vagtlægen om at jeg er syg med '37 i feber'. Jeg kunne muligvis blive indlagt - men højst sandsynligt på den lukkede afdeling.

Hvad kan jeg sige?... udviklingen af mine hypokondriske anlæg er nær fuldendt, og dermed endnu et fingerpeg om at forskellen mellem indeværende år og året 1978 nærmer sig 30.

Jeg er forelsket. I en pige jeg lige har mødt. Jeg kan blive ved med at tale om hende... hun er flot! Hendes blå øjne funkler når hun smiler, og de 2 små smile-huller i hendes kinder får mine knæ til at føles som gelé. Hendes hud har en dejlig brun farve, og hendes flagrende, lange, mørkebrune hår når hende til midt på ryggen. Hendes tøjstil er for lækker, og hun virker selvsikker på en cool, low key måde.

Jeg er på Østerbrogade, og jeg har lige passeret hende - har aldrig set hende før. Jeg går 5 meter længere, og om lidt tror jeg at jeg bliver forelsket i hende den blonde dér!

Kender I det? Foråret er kommet, og man bliver forelsket på et hvert gadehjørne... sådan har jeg det for tiden.... Alle de her forbandede hormoner der tonser rundt i min krop, ender med at tage livet af mig en dag.

Det er først nu at jeg ser at min kære fætter - udstationeret i det Jydske - giver mig lidt røg i en kommentar på baggrund af mit indlæg om at jeg drak dyr rødvin alene, mens han tog til fest med sygeplejeske-studerende. Indforstået for nogle, men jeg er faktisk i stand til at gengive forhistorien:

(...) Simon: Skal du ikke ud og buldre i aften? Kasper: jow, det tror jeg Simon: Cool! Hvem har du som wingman? Kasper: en der hedder John... men jeg kalder ham for John-John Simon: Er han stor? Kasper: nej, slet ikke Simon: Hvorfor så John-John? Kasper: du mener at han må være dobbelt stor ? Simon: Ja, lige præcis! Kasper: det er han ik. Han er sq en 'klejn fætter'... ehm... no offence Simon: Jeg gik på efterskole med en vi kaldte Kim-Kim fordi han var dobbelt stor... Kasper: John her er vist opkaldt efter en figur i Casper & Mandrilaftalen Simon: Okay, på den måde.... Kasper: men han er på arbejde lige nu, så jeg fordriver lige tiden med et slaw poker, og tager derind senere Simon: Lige over dér! - jyde-slang for det gør jeg også.... Kasper: Straffe til Real Madrid på TV Danmark - nu! Simon: Hehe.... Du multi-task'er vist.... Kasper: hehe ja - men alkohol, poker og fodbold... så mangler der vist kun en ting for at gøre denne aften perfekt Simon: Jeg har så bare ikke nogen øl, og der sidder to og ser "Flådens Friske Fyre" ude i stuen, så ingen spansk fodbold til mig.... Kasper: haha - Flådens Friske Fyre, siger du? Det er lige før jeg zapper over! Simon: Det er ik sjovt! Dumme fætter... Kasper: jow lidt Simon: Hey man! Har lige snakket med en kammerat, og han sidder til noget privat-fest med nogle sygeplejesker, så det... Kasper: what?! - gogogo - afsted med dig Simon: Poker, nej tak! sygeplejesker, YES SIR! Kasper: husk at styrte på cyklen på vej derover... og løb op i lejligheden, og sig højt og henkastet: 'Ja, jeg ved sq ik helt... jeg burde jo nok tage på hospitalet med det her...' Simon: Jeg har muligvis et aftryk fra en fodbold på venstre inderlår - kan det bruges? Kasper: nej. Men nævn at du er fodboldinvalid og genoptræningen er hård som bare fanden Simon: Hehe... Ikke helt fodboldinvalid, ellers tror de jo ikke jeg har nogle penge! Kasper: jamen... du HAR ingen penge! Du er studerende! Simon: Jo jeg har! Jeg har lige fået feriepenge! Kasper: Fedt! - drik nu ik det hele væk... nej... hvad er det jeg siger? Simon: Din mor ville have været stolt af dig for den bemærkning! Kasper: hehe.. ssh! Simon: Nåh! Nok snak, pigerne venter! Ses fætter! Og go' bytur! Kasper: lige over dér Simon: Sådan! Du er jo ved at lære det!

Jeg tror jeg vil sende en mail rundt til mine kollegaer i morgen, og invitere alle der har lyst, til at komme forbi i spise-pausen, og røre ved mit Brøndby-halstørklæde på væggen bag mit skrivebord. Og jeg ved godt at jeg har nægtet at tale fodbold mange mandage i træk med alle FCK-fans - især med min chef - på min arbejdsplads. Men lad os da bare tage en lille snak imorgen. No problem.

Dilemma: hvis jeg fik valget, ville jeg så helst have et par på hatten eller nogle på frakken ? :-|

Well, I'm a lover, not a fighter. I virkeligheden vil jeg bare have noget på den dumme.

Vokseværk. Kan I huske det? Som barn kunne man have en kronisk smerte fra helvede, men medmindre at du kunne påvise en brækket knogle, så blev det altid bagatelliseret som 'vokseværk'. Jeg kunne styrte under en fodboldkamp på gaden med vennerne, og løbe ind til min mor med ét stort sår på det sted som tidligere udgjorde mit ansigt, sodet til i asfalts-eksem, og hun ville alligevel sige 'aaaarh, det er bare vokseværk, Kasper... det er jo fordi du er ved at blive stor'. Mmm... og nu er jeg blevet så stor, at jeg godt kan se igennem jeres løgne. Der findes ikke vokseværk. Det gør ikke ondt at vokse - det nægter jeg at tro på. Det gør dog ondt at blive voksen. Men ikke fysisk.

(...) Kasper: har du nogensinde tænkt på at når mænd drikker øl alene, så er det bare med til at styrke deres mande-ego... når kvinder gør det, så er det bare sørgeligt Louise: nej - egentlig ikke Kasper: men at det omvendte er gældende, når det handler om vin? Louise: hmmm den havde jeg ikke lige overvejet Kasper: en pige kan godt åbne en flaske, og gå og sippe lidt en fredag aften Louise: ja Kasper: hvis jeg gør det, er det bare rigtig sørgeligt Louise: eller cuba rom Kasper: haha... aarh, Loui... den er på grænsen. Ihvertfald i gråzonen! Louise: nej nej Kasper: jow Louise: den er lidt hård - men cool Kasper: det er de hårde pigers rødvin ? Louise: hehe Kasper: ligesom de svage drenge drikker breezers Louise: puuuuuuu Kasper: puuuuuuu ja

I lørdags skulle jeg i byen med en ven - han var afsted med sit arbejde, men regnede med at vi kunne mødes på en bar ved midnatstid. Fint med mig. Nu kender jeg dog ham godt nok til at vide, at han nok ville have en pæn brandert på, når jeg fandt ham. Og derfor tænkte jeg at jeg måske kunne drikke en øl eller to inden, mens jeg tog et slaw net-poker, for at tiden til at gå. Men mit køleskab var tomt for øl. Og jeg orkede ikke rigtigt at finde en kiosk som solgte øl efter kl. 20.

Så jeg går hen til min vin-reol. Eller de brædder og tværliggende pinde som udgør et slags opbevaringsredskab for vine. Jeg har fået et lidt ambivalent til den reol, efter at jeg havde en lagrings-vin med til nytårsaften, som viste sig at være dårlig. Det er frusterende, sådan noget. Lidt irriteret tænker jeg at de andre 4-5 flasker gemme-vine jeg har haft liggende en håndfuld år, sikkert også er skide-dårlige. Så jeg kan jo ligeså godt tage sådan én - og hvis den er dårlig hælder jeg den bare ud, og tager en anden. Mærkelig logik, egentlig. Men den virkede for mig på det givne tidspunkt. Så jeg åbnede en flaske som jeg købte i St Maxime, Frankrig, i sommeren 2001, da jeg var på interrail, og som jeg ved egen kraft har slæbt hele vejen hjem igennem Europa - og som jeg har svoret skulle gemmes til en 'special occasion'. Og selvfølgelig viste vinen sig at være PERFEKT. Timing er et negativt ladet begreb i mit liv. Så dér sad jeg, og bællede dyr og lækker rødvin for at få opbygget en sølle brandert, helt alene en lørdag aften, uden noget at spise til, og spillede poker på nettet. Jeg overvejede at drikke af flasken, bare for at fuldende billedet.

Sidst jeg var hos frisøren havde jeg en ubehagelig oplevelse. Jeg kan ellers godt li at komme hos min frisør - udover at han har Playboy liggende som det eneste magasin, så er han italiener med en glødende lidenskab for fodbold (i særdeleshed Inter) og gambling. Så jeg føler mig altid i godt selskab, og jeg sætter stor pris på den fodbold-debat vi har i løbet af de 20 minutter, det tager at klippe mig.

Når mit hår får en vis længde, så får mit hoved en sjov og lidet forskønnende, rund kugleform. Og det aspekt forsøger jeg at forklare min frisør, og spørger til om vi da ikke kan gøre noget, så det ikke gror ud på den måde. Han nikker som om han forstår min pointe, og jeg foreslår at han måske brugte den der crepe-agtige saks til at tynde det lidt ud med. Her slår han så op i en latter, som ikke er decideret hånlig, men alligevel giver indtryk af at det er ham der er den professionelle her - og at han i øvrigt har været i denne situation mange gange før. Sagligt forklarer han mig at jeg er altså i forvejen er noget tyndhåret bagerst, og det næppe ville være nogen fordel at begynde at tynde det endnu mere. For ligesom at gøre ydmygelsen større, henter han det der lille runde spejl, så jeg selv kan se det i det store spejl.
"Du kan godt se det, ik?"

Frisør søges.

Apropos umuligt, så kan jeg godt lide den ambitiøse forestilling jeg har om mine egne evner til at holde mig vågen til Pulp Fiction, da jeg kom fra byen søndag morgen. Af en eller anden uklar grund fik jeg lyst til at se Tarantino film kl. 5.30 om morgenen, og med adskillige genstande samt 2 Big Macs i maven, var jeg altså overbevist om jeg kunne holde mig vågen i 2½ time. Jeg vågnede da også 5 timer senere med solen bragende ind ad vinduerne, med savl ud af mundvigen og med en dundrende hovedpine. Ikke mindst på grund af den inferno-larm der kom fra fjernsynet. For filmen var selvfølgelig forlængst slut, men da det er en DVD, hopper den tilbage til hovedmenuen - og her bliver der spillet den guitar-melodi, som alle der har set filmen, kender. Det minder allermest om Gipsy Kings på et vredt syretrip... - og den kører vel at mærke i loop. Det er længe siden jeg er vågnet med noget der ligner et stress-angst-anfald!

Hvis Kasper var et produkt, ville han komme i 2 varianter. Og de skulle markedsføres helt forskelligt, tror jeg.

JobKasper - Impossible Is Nothing

PrivatKasper - Impossible Is Everything

Hvis jeg skulle nævne 3 materialistiske ting, som jeg ville have svært ved at leve uden ville det nok blive min cykel, min mp3-afspiller og min internetadgang. I den rækkefølge. Så vil nogen måske undre sig over, hvorfor jeg ikke nævner min mobiltelefon. Men jeg kan faktisk sagtens klare mig uden en mobiltelefon. Det er kun når jeg (tror at jeg) har noget kørende med en pige, at jeg ikke kan klare mig uden - men rent faktisk ville min formynder / den tilsynsførende i mit liv faktisk gøre mig en kæmpetjeneste ved at tage den fra mig i den situation.

Som i sidste uge, da jeg rykkede for en kaffe-aftale (jeg har lært at man ikke må kalde det date), og ikke fik noget svar. Så sagde min betroede Dr. Phil, at jeg skulle lade være med at skrive igen. Det gjorde jeg heller ikke... i 48 timer. Og dér synes jeg det er vigtigt at fokusere på det positive: at jeg kunne lade være i 48 (otteogfyrre!!) timer.

Basalt set handler det om at jeg ikke fatter en brik af the dating game. Alle de der spilleregler om at man ikke må skrive, ringe, whatever... I kan fanme beholde det - I don't want it. Jeg er ham der som 6-årig kunne bruge timer på at spille matador uden at kende en skid til reglerne - og hvorfor kan jeg ikke bare blive ved sådan?

Hmm. Dårlig metafor. Jeg spillede faktisk oftest alene.

Jeg har fået min mobiltelefon igen. Den var ganske som forudsagt blevet tabt i taxaen. Det var da heldigt, tænker du måske. Jow... isoleret set. Men mit held kommer altid i en mærkelig størrelse eller anderledes indpakning. For af ALLE de taxaer som var på Østerbro natten til lørdag, kommer vi ud at køre med en taxa fra Nordsjællands Taxa. Så det kostede mig 250 kroner at få den kørt hjem igen, og det havde jo unægteligt været noget billigere, at få den fragtet på den måde, hvis det havde været et københavnsk selskab.