No Sex And The City

tirsdag, juni 07, 2005

Tusind tak for den overvældende respons det forrige indlæg har afstedkommet. Det havde jeg - hånden på hjertet - ikke forventet.

Jeg kan fornemme at mange af jer er blevet kede af det, fordi I har mistet et fast stoppested her i livet. Jeg kan godt sætte mig ind i følelsen, for jeg har for nyligt også prøvet at miste noget lignende. Min (til tider) nøgne genbo er nemlig flyttet! Det er intet mindre end en katastrofe. Den direkte diametrale modsætning til Friends' Monicas genbo "Ugly Naked Guy" - Hot Naked Girl - er ude af mit liv. Hun var på mange måder et pift i hverdagen, og hendes tomme vinduer vækker nu kun minder om en svunden tid. Jeg kan stadig huske da jeg sidst så hende nøgen, og jeg febrilsk ledte min lejlighed igennem efter mit digital kamera - kun for at finde ud af at det lå hos Rune. Og de tider hvor jeg kan ringe til Rune, og han kan smide alt hvad han har i hænderne for at styrte over til mig med mit digi cam, så jeg kan tage billeder af Hot Naked Girl, er ikke mere, da Rune nu (heldigvis for ham) er (næsten) gift. Hot Naked Girl står nu og taler i telefon med sine vinduer pivåbne. Jeg står i en bunke af ren afmagt, og forsøger at tage billeder af hende med kameraet i min mobiltelefon - hvilket er umuligt på grund af det voldsomme lysindfald fra mit vindue. Jeg må føle mig nødsaget til en almindelig 'lurer', og har således aldrig fået dokumenteret at hun rent faktisk eksisterer. Jeg har ikke set hende siden. Hverken nøgen eller med tøj på. Og jeg savner hende.

Den samme bratte afsked kan jeg jo ikke byde jer. Derfor har jeg i al hast - i takt med at kommentarerne væltede ind til forrige indlæg (og tonen blev grovere og grovere) - strikket en løsning sammen, som jeg håber kan være et plaster på såret:

- her kan du tilmelde dig kapster.dk nyhedsbrev


Jeg lover at samle et par historier fra det virkelige liv henover sommeren, og sende dem ud med jævne mellemrum.

I lørdags var det et år siden, at jeg begyndte at blogge 'på den nye måde'. Og jeg synes det skal markere slutningen på denne tur. Det har været underholdende, fascinerende, skræmmende, udviklende og lærerigt. Jeg siger tak til alle der har fulgt med, kommenteret, mailet og på anden vis givet deres respons. Og nej - fortsat ingen kærester, ingen sex, ingenting, ikke engang en lille flirt - så det er ikke derfor jeg stopper. Det er nok ikke et endeligt farvel; vi kan kalde det en pause. Måske genoptager jeg skriverierne efter sommeren. Måske på kapster.dk, måske et andet sted. Indtil da vil jeg bruge tiden på at finde den eneste ene (hvis hun da findes), skrive den bog som et utal af mennesker har opfordret mig til (hvis jeg kan tage mig sammen) og få større biceps (yeah right - realistiske mål, please).

Arrivedet.... arreva.... arrivadecc... areveadec... åårh bite me.... see you around!

fredag, juni 03, 2005

Jeg legede engang matchmaker for en ven og en kvindelig bekendt. De havde begge profiler på dating.dk, og det var i mine øjne de matchende kriterier. Af en eller anden grund blev de begge 10 år, da den første spæde kontakt skulle etableres, og derfor blev jeg informeret om hvad de skrev til hinanden via dating.dk - altsammen meget sødt. Min ven lagde ud med at skrive kort til hende, og hun skrev kort tilbage, men afsluttende med - og her kommer vi til selve humlen i dette indlæg - sætningen:

"See you around"

Det pudsige var at hun nu skrev til mig, at hun var spændt på hvornår han ville svare tilbage. 'Svare tilbage?', svarede jeg. Hvordan kan man forvente at man ville svare tilbage på "See you around" - det læses af mig som afsluttende, hertil, ikke længere. Sjovt nok læste min ven det også sådan, og jeg fortalte ham, at han bare skulle klø på alligevel.

Han endte med at få en date. At det senere ikke blev til mere end det, er underordnet i denne sammenhæng. Pointen er at det altså til tider er en jungle derude. Det er ikke til at vide hvornår man skal dreje til højre eller venstre efterhånden... somebody hand me the map!

torsdag, juni 02, 2005

'SMS-beskeder ER en bitch!' skrev Kia i en kommentar til et tidligere indlæg. Det fik mig til at tænke - og nu er der sikkert nogen der bliver stødt - men min telefon bliver kaldt 'bitch remoten' af mine venner. Det er IKKE noget jeg selv har fundet på eller bedt om! Selvom jeg nu godt kan lide tanken om at jeg er i stand til at fjernstyre kvinder. Der var bare en overgang sidste vinter, hvor jeg havde en før-omtalt chat-psykose - og det betød at min telefon konstant bimlede med sms-beskeder fra et par piger jeg havde chattet med på nettet. Og pludselig en dag, tror jeg Kim fik nok af at høre på den, og så fløj det ud af ham:
"Kan du ikke lade den bitch remote ligge i bare 5 minutter ??!" Og så har det ligesom hængt ved, selvom der sjældent er nogen der skriver til mig mere... det er mere mig der skriver til andre.

onsdag, juni 01, 2005

Eminem kommer til Danmark

Altså... jeg SKAL med til den koncert! Jeg kan godt gå hen og blive en tøjlesløs luder for at få fat i de billetter. Jeg forestiller mig en kåd jagt på samtlige marketings-assistenter, PR-ansvarlige og andre som kan få adgang til billetter i Danmark... jow, jeg ligger gerne de billetter af.

Snoop Dogg i Parken d. 18. juni, og nu Eminem samme sted d. 2. september... det er nærmest erigerende!