Hm.

Efter at jeg havde lagt det forrige indlæg på, slog det mig: hvad er mine ambitioner for kapster.dk egentlig?

At tjene penge på min blog, var det jo så ikke.

At score? Det har aldrig været meningen at jeg ville score via min blog. Og det findes der måske 1 eller 2 der kan bevidne. Der findes fine sites i forvejen, hvor man kan klare den slags. Og jeg tror ikke der er nogle der kan klandre mig for at have drevet rovdrift blandt mine kvindelige læsere.

At blive forfatter/skribent? Nej. For det første har jeg ikke evnerne til det. For det andet har jeg ikke ambitioner i den retning. Jeg har et godt job, som jeg er bedre end god til. Hvis jeg en dag skal score kassen, så bliver det helt sikkert vha. internettet - men det bliver ikke ved at udlevere mig selv.

At blive kendt? Det tror jeg heller ik man kan skyde mig i skoene. Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at jeg foretrækker at være anonym. De ting jeg har sagt ja til igennem tiderne, har alle været hvor jeg kunne forblive anonym. Hvem gider også være kendt på sådan en selvudleverende Dildo-Jill agtig måde?

At være den bedste? Hvem og hvad skal afgøre hvem den bedste er? Besøgstal? Jeg har aldrig haft bedre besøgstal end lige nu, og samtidig siger de faste læsere, at jeg var bedre 'i gamle dage'. Jeg vil stadig holde på at der findes bloggere, som er bedre end mig. Og det har ik en skid med falsk beskedenhed at gøre. Bare kig i de links som er i højre side under 'Digitale Hjemmedrenge' og 'My Ladies'. De er rasende dygtige, og de brænder for det her medie, og de muligheder som det giver dem, på en helt anden måde end mig.

Har målet været for mig at have det sjovt? Jaaaa! :-) Det var nemlig lige præciiis ambitionen. Og jeg har sq haft det sjovt! Men nu har jeg også haft det sjov jeg skal have på den her konto. Jeg har det ikke i mig mere. Jeg brænder ik for det. Og det har jeg egentlig vidst et stykke tid. Selvindsigt er noget værre noget.

Så jeg stopper her. I quit. Jeg slår op. Med en klassisk "det-er-ik-dig-det-er-mig". Og denne gang mener jeg det. Det er helt slut-prut. Ingen nyhedsbreve, ikke noget 'måske'. Jeg kan jo ik afvise at jeg en dag starter en ny blog en skønne dag, et andet sted. Og måske jeg engang imellem ydmygt vil komme og spørge om jeg må lave et gæsteindlæg hist og pist. Men kapster.dk er færdig. Der går ikke Rolling Stones i den her.

Egentlig var det meningen at kapster.dk skulle lukke med et gæsteindlæg af Joan Ørting. Jeg havde faktisk overtalt hende - jojo, jeg har skam talt med den gode Joan. Jeg skrev nemlig en mail, og fik hendes nummer(!). Jeg har bedt om min syndsforladelse for de knap så søde ting, jeg har skrevet, og vi er gode venner nu - og hun er faktisk skidesød - men hun har alligevel glemt mig lidt. Men hun er også en travl pige, så det er okay.

Så overvejede jeg til sidst at sende mail til Woman, og plage dem om at komme i bladet som Månedens Mand. Det ville slutte en ring (og den slags symbolik er jeg glad for), da det jo har været en udtalt ambition, og det ville være en slags gestus til den håndfuld mennesker (primært piger) som har bedt om at få et billede af mig. Og så ville der være enormt meget af det, som man i bloggermiljø kalder meta (som vel bedst kan oversættes til 'indforståethed') i at den håbløse kapster kom i kvindebladet over dem alle. Men så er vi tilbage til det med at jeg faktisk ikke rigtig higer efter at sætte et ansigt på kapster. Desuden - med mit udseende står Ole Thestrup vist i køen før mig. Chancerne for at Woman er med på den, er nok lige så store som mine chancer for at have timelang og glohed sex i aften.

Så jeg slutter ikke af med maner. Desværre. Jeg laver bare en stilfærdig tilbagetrækning. Og håber I vil respektere mit fromme ønske om et liv uden kapster. Jeg skal til at have mig nogle hobbies, jeg skal øve mig i at være bedre til at leve (dem der kender mig, vil vide hvad jeg mener hermed) - og så skal jeg sq da ha gaflet mig den der provinsialske engel! Nu er det Gøre-Kasper der taler, og for jer der er suckers efter happy endings: jeg skal nok få hende. Inderst inde ved hun det også godt. Jeg er lavet til hende.

Ikke en død, uden en arv. Min arv til andre bloggere er: En god hverdagsblog er den hvor personen bag tør give noget af sig selv. Men det er en balancegang hvor meget man skal give, for kaster man sig efter noget, giver man afkald på andre ting. Ord er stærke, og ét enkelt ord kan farve en sætning, så den betyder noget for Person A, som den ikke nødvendigvis gør for Person B. Alt handler om fortolkning, perspektiv og ikke mindst ståsted. Tænk dig derfor om, inden du sætter ord på dine tanker, og deler dem med verden. Det er kun dig der kan styre din blog. Men pludselig kan ting du skriver få konsekvenser for dit liv, og så er det måske pludselig din blog der styrer dig.

Det var det. Jeg takker for godt selskab. Og for mange underholdende kommentarer, og gode oplevelser.

Nogen spørgsmål? For så er det nu, inden jeg forsvinder backstage for sidste gang. Og ellers: hvis sidste mand lige slukker efter sig, så ville det være perfekt!

Pas på jer selv,

kasper d. jensen
blog-danmarks svar på robbie williams... eller noget.

December måned er slut - og dermed også samarbejdet med kondomaten.dk. Jeg har så godt nok ik haft stort brug for mit sponsorat endnu. Sengeskuffen er stadig proppet med kondomer. Man skal vidst være overordentligt optimist for at tro på at jeg kan få dem alle brugt. Alternativt have en stærk tro på reinkarnation, så jeg har flere liv at sprede dem ud over.

Men det var sjovt at prøve at være sponsoreret. Jeg blev faktisk kontaktet af en læser, som ville have dementeret et rygte hun havde hørt om at kapster.dk var skrevet af et par journalister, som bare søgte at score kassen, og det med sponsoratet bare var første skridt på vejen. Det kunne jeg jo så hurtigt dementere. Det med at kapster.dk er opdigtet, er lidt ligesom når folk kalder mig en mandlig version af Nynne - og jeg har sagt det før: nogen gange ville jeg virkelig ønske at mit liv var fiktivt! Og det med at score kassen er bare for sjovt. Jeg ser mig selv løbe ned mod banken med mine 136 kondomer! Nu skal jeg satme trække mig tilbage, og leve af renterne!

Men når det så er sagt, så er det da sådan en tilbagevendende ting, når jeg taler med venner og bekendte om besøgstallene på kapster.dk. Man kan se det i øjnene på dem: du må da kunne tjene penge på det! Og jeg er blevet foreslået mange interessante ting igennem tiderne. Jeg er blevet foreslået at jeg indførte brugerbetaling, at jeg fik bannere på siden, Google Adsense, og hvad-har-vi.

Min veninde Louise foreslog at jeg solgte sådan nogle års-nåle fra kapster.dk, på baggrund af et indlæg om at jeg havde modtaget en ½-års-nål fra No Sex In The City-klubben. Hun mente at jeg kunne sælge dem i flere årsversioner, og så kunne folk gå med dem (yeah, for folk vil gerne skilte med at de ik har fået sex i flere år). "Du kan købe tingene til at lave det af i Panduro Hobby", foreslog hun. Allerede der døde den idé. Jeg vil hellere ha revet mine negle af, end jeg vil ned i Panduro Hobby.

Min stedfar fik også dollartegn i øjnene. Han foreslog at jeg lavede t-shirts. Uden noget videre oplæg end det. Og jeg tænker - hvem fanden gider købe en t-shirt hvor der står kapster.dk på? Men i et megalomanisk øjeblik tænkte jeg at måske havde jeg så meget goodwill, og så meget mystik omkring min person, at man kunne lave t-shirts til fyrene hvor der stod 'jeg er manden bag kapster.dk!', og til pigerne kunne man lave t-shirts hvor der stod 'er du manden bag kapster.dk?' Fordi, tænkte jeg videre, MANGE piger vil have en kapster, og MANGE drenge har en kapster i sig. Og på den måde kunne jeg være medvirkende til at piger og drenge kyssede med hinanden i det ganske, danske land! Men så begyndte min hjerne mirakuløst at virke igen, og jordforbindelsen kom tilbage - og så droppede jeg også den idé.

Og så er der det med bogen, ik? Er det ik det de fleste bloggere drømmer lidt om? At skrive en bog? Jeg kan ik skrive en bog. Har jeg fundet ud af. Dét har jeg ik i mig - jeg mangler disciplin. Man kan muligvis skrive den her blog om til en bog, men jeg tvivler selv på at der er materiale nok. Og om det overhovedet ville fungere i bogform. Og for at det projekt overhovedet skulle lykkes skal jeg i øvrigt have tilknyttet en redaktør-kran, som skal være den strideste kælling på den her planet! Hun skal være så hård ved mig, at ordet 'mær' kan få en renæssance. Forlagsbranchens svar på Margaret Thatcher.
Men hvem gider i øvrigt købe en bog, som kan læses på nettet gratis? Nej, vel?

Jeg er også blevet foreslået at lave "Do not disturb"-skilte til badeværelset. I wonder why?

Men jeg har da en håndfuld besøgende, og målgruppen er formentlig rimeligt afgrænset. Måske skulle man skrive en mail til Dating.dk og høre om de vil sponsorere kapster.dk? De kan evt. også overtales til at købe min date-graf, og integrere i deres services! Alternativt vil jeg høre om Sundhedsstyrelsen vil være min sponsor. De har vel både noget forebyggende omkring alkohol-forbrug og sexrelaterede sygdomme, hvor selvsamme målgruppe er den rette?

Jojo... muligheder, Kasper... muligheder. Jeg skal nok nå at sælge ud. No worries.

hjælp!